Oprettet: 22. juli 2016
Svarnummer:
55

Indsendt af

Henning Bakke Jensen

Virksomhed / organisation

Borger, og bosiddende på Vesterbro

Postnr.

1620

By

København V

Høringssvar

Tak for muligheden for at gøre indsigelse imod lokalplanforslaget angående Sundevedsgadekarreen, som jeg mener vil være er forkert at vedtage med de bestemmelser i lokalplanforslaget som bevirker mulighed for omfattende nedrivning af eksisterende ejendomme i karreen, og nybyggeri med høj bebyggelsesprocent på bekostning af historiske værdier for Vesterbro og det rekreative islæt og værksteder som præger Sundevedskarreen i dag. Særligt når man tager i betragtning, at der opføres tusindvis af boliger på Vesterbro i disse år - Carlsbergbyen, ny boligbebyggelse langs banen imod det tidligere Enghave Station, i Skelbækgade, og på Fisketorvet. Det er vigtigt at påtænke opretholdelse og bevarelse af herlighedsværdier på Vesterbro, i Københavns Kommunes iver for at give investorer og developerkonsortier mulighed for at etablerer familieboliger til nye skatteborgere til kommunen. København er attraktiv. Det beviser tilflytningen, og den hast projektboliger bliver solgt ( og til 51.000 kr./m2 og opefter, Som det er eksempelvis er tilfældet, i Carlsberg Byen). Københavns Kommune er velhavende nu, og kan stille rimelige krav til investorer som ønsker at bygge i byen. Jeg er sikker på at det er en forkert prioritering af byrådet at accepterer de høje bebyggelsesprocenter og etagemeter som vi ser nu, uden at rekreative aktiviteter tænkes ind i projekterne. Det går du over infrastrukturen, presser borgerne, reducerer kvaliteten, og øger (luft-) forureningen (At antage at borgere som køber lejligheder i København til + 1 mio. Kr. pr. værelse ikke har bil og forventninger om parkeringspladser og service er, jeg beklager ordvalget, naivt). Det er derfor tankevækkende så kortsigtet et perspektiv byrådet har, når der tillades opført boliger i 5 etager og massive bebyggelsesprocenter overalt hvor investorer beder om det. Boligstørrelserne i nybyggeriet har også tendens til at undervurderer behovet for boliger til singler, enlige og især studerende som er vigtige for alle byer med universitet og ambitioner. De høje udnyttelsesgrader af byggegrundene er ligeledes kortsigtede, for hvor er samlingspladserne for beboerne i de nye karreer og kvarterer, hvor skal de tilflyttende familiers børn gå til fodbold, svømning, skate eller fritidsaktiviteter? De fleste tilbud, og hold er allerede i dag overtegnet, og kører med ventelister, banetider er optaget og motionister løber nærmest i kø omkring søerne, i Søndermarken og i Frederiksberg Have. Det er rigtig godt at København udvikler sig, men særligt boligmasse som bliver ramme om folks liv, forudsætter rekreative arealer, gode muligheder for at motionere og attraktive pladser at dyrke byens udendørs liv. Ved borgermøder i foråret i hhv. Restauranten Vildt og Vin, og i Multisalen på Mattæusgade oplyste kommunalpolitikerne som deltog, at såfremt det skulle restaureres eller bygges lavere, og bevares bygninger i Sundevedskarreen, så skulle dette kunne betale sig, og finansieres. Altså at de historiske bygninger Slagtergårdene og baghusene ikke repræsenterer en tilstrækkelig værdi som gør karreen attraktiv for investorer, som kommunen allerede har givet lovning om en karre i 5,5 etager. Københavns Kommune ejer selv 2 af ejendommene imod Enghavevej, disse er i to etager og udgør sammen med de andre slagtergårde og baghuse en bevaringsværdig bebyggelse som er eneste tilbageværende bebyggelse på Vesterbro fra 1860 og eksponent for en tid med begyndende industrialisering af erhverv, beboelse og dyrehold, i en skala som tillader lys og luft til bebyggelsen overfor, på modsatte side af Enghavevej. Hvad er kommunens svar og forklaring på at det er hensigtsmæssigt at erstatte to-etagersbygninger med 5,5 etagers på begge sider af den trafikerede Enghavevej. At trafikken og forureningsgraden vil forbedres ved at rykke byggelinjen et par meter tilbage efter nedrivning af Slagtergårdene er et efterrationaliseret postulat. Enghavevej vil blive en skyggefuld udstødningsplaget gade mellem facaderne. Endelig er det beklageligt at kommunen tænker så enøjet på profitoptimering af egne ejendomme, som kommunen i lighed med de øvrige investorer bevidst har misligeholdt og med lokalplanforslaget belønnes for det. Slagtergårdene er trods alt barndomshjem for Robert Storm Petersen, og området kendt som Tove Ditlevsens ditto, hvilke man ikke holder sig tilbage for at lukrere på med "Tove Ditlevsens Gaard" som Sundevedskarreens udtryksløse elementbyggeri er påtænkt navngivet. Lokalplanforslagets illustrationer giver ikke anledning til forventning om en arkitektur tilpasset stedet og Enghavevejs krumme forløb, uanset at der foreslås bevaret en skorsten (maskinsnedkeriets eller hestekrematoriets?). Mange indsigelser på "Bliv hørt" vedrører kommentarer og spørgsmål angående Slagtergårdenes historiske værdi, og parkering. Kommentarerne som vedrører undervurdering af tab af hovedstadens historie og angående behovet for parkeringspladser, når der gives mulighed for etablering af ca. 85 nye dyre boliger kan jeg tilslutte mig, og ønsker derfor at få oplyst helt konkret. 1) Hvilke tiltag har Københavns Kommune planer om af rekreative aktiviteter og områder i kompensation for beboertilvækst og fortætning af eksisterende samt flere tusinde nye borgere på Vesterbro? 2) Nedlægges der parkeringspladser i Sundevedsgade for at etablerer adgang til P-kælder under nybyggeriet i Sundevedsgadekarreen? 3) Hvilke krav vil Københavns Kommune stille til nedbringelse af kulilte og NOx forurening samt trafikstøj på Enghavevej, som vil blive en smal trafikeret kløft i byen? 4) Hvad er forvaltningens forklaring på at lægge lokalplanens 6 af 8 ugers høringsperiode i skolesommerferien, hvis det ikke er i håb om at modtage færre indsigelser til lokalplanforslaget? Med venlig hilsen Henning Bakke Jensen, arkitekt maa. Vesterbrogade 127A, 2. TV. 1620 København V