Oprettet: 27. juni 2016
Svarnummer:
36

Indsendt af

Maria Miret

Postnr.

2300

By

København

Høringssvar

Amager Fælleds natur er under pres. Det er en meget trist udvikling, som signalerer manglende forståelse for de naturskønne herlighedsværdier der er på Amager Fælled. En mere respektfuld tilgang til den fine natur på fælleden er påkrævet, for at bevare dette unikke sted tæt på København og til glæde for mange i det daglige. Det er et unikt frirum, som vi ikke kan være andet bekendt end at bevare for os selv, vores børn og eftertiden. Med udsigten til campingplads med helårs overnatnings muligheder kommer der yderligere pres på fælleden og dens fine natur. Hvordan vil Københavns Kommune sikre, at områdets sjældne biotoper, dyr og planter ikke lider overlast af det øgede pres? Jeg vil foreslå, at al camping kun sker i telte. Autocampere og campingvogne hører ikke til på Amager Fælled. Der bør slet ikke køre biler rundt. De skal holdes udenfor området på eksisterende p-pladser til vandrerhjemmet. Her er en film til inspiration til campingpladsen med telte. https://www.facebook.com/greenrenaissance/posts/1326243494060098 Mvh Maria Miret