Oprettet: 24. juni 2016
Svarnummer:
1

Indsendt af

lars Vestergaard

Postnr.

2200

By

nørrebro

Høringssvar

Forslaget om ”Fodboldcenter” til indendørsfodbold i de tidligere Renoflex haller på Kløvermarksvej forekommer fornuftig. Der er dog et par forhold som bør overvejes: Oversigtsforholdene i svinget mellem Forlandet og Kløvermarksvej samt diverse ind og udkørsler ved Renoflex og haveforeningerne er lidt uheldige, da en del bilister fristes til at køre hurtigt på Forlandet uanset det store antal ind- & udkørsler tæt på svinget. Der kan også være et parkeringsproblem, med mange biler til fodboldtræning på Kløvermarken, biler til haveforeningerne og fremtidig biler til indendørsfodbold. Parkering for bilister til indendørsfodbold, bør ske inde på områdets eksisterende arealer udenfor hallerne, således at belastningen af eksisterende offentlige P-pladser til øvrige formål ikke øges. Disse problemer er uden tvivl til at løse. Så længe, der ikke bygges tilskuer-faciliteter, og store glas-vinduer, men alt holdes inde i de eksisterende bygninger, må forslaget kunne accepteres trods faren ved Prøvestenen. Det bør erindres: 1. Seveso-direktiverne kræver mindst 500 meters sikkerhedsafstand fra risiko- anlæg. 2. Alle eksisterende anlæg på Prøvestenen er oprindeligt godkendt ud fra den daværende kendsgerning at der var mindst 1500-1600 meter til nærmeste boliger. 3. Erfaringer fra større ulykker ved risiko-anlæg har vist at gassky- eksplosioner o. l., som ingen kan udelukke ved Benzinøen, Prøvestenen, kan blæse bygninger i stykker, og døre og vinduer ind, på 2000-3000 meters afstand. 4. COWI tilkendegav i et MEMO af 22. februar 2009 klart at ”COWI kan på det nuværende grundlag ikke afvise at konsekvenserne ved en gasskyeksplosion kan blive ligeså voldsomme som i Buncefield.” 5. Center for Byudvikling, Anders Borg, erkender klart i en e-mail at ”Københavns Kommune kan desværre ikke forebygge alle former for terror.” Da afstanden fra tankanlæg på Prøvestenen til større bygninger på Renoflex-grunden kun er 650-750 meter vil det ud fra ovenstående være hazzard at etablere mere faste opholdsteder på området, men det er der heller ikke tale om i dette tilfælde