Høringssvar vedrørende Sundevedsgade-karreen - lokalplan nr. 554

Endnu et af folkets frirum står nu til nedrivning og modernisering. Vi er hverken autonome, samfundsrevsende hippier eller blødsødne nostalgikere. Vi er ganske almindelige arbejdende borgere, som godt vil beholde vores velfungerende og desuden befriende anderledes og unikke område som det står. Hvorfor skulle to pengemænd have lov at ødelægge hvad en hel bydel elsker? Kunne det ikke være fantastisk for en gangs skyld, at lytte til borgernes ønsker og meninger om fælles byrum? Ville det ikke være fantastisk om man i Københavns kommune kunne bryste sig af, at tage borgernes høringer alvorligt? ”Bliv hørt” hedder det så fint, men hvad er høringer i øvrigt værd? Vi borgere bruger tid og hjerteblod på at uddybe og beskrive vores frustrationer og håb, samt ideer, men modtager intet svar på disse. Og uagtet hvor mange høringssvar der tigger ind, viser bitre erfaringer fra dette land, at de desværre til ingen nytte er, at folket gang på gang overrules af et hold få politikkere og pengemænd. Når et åndehul lykkedes i byrummet er det fordi det er folkeskabt. De pladser der er tiltænkt, øremærkede og designede står tomme og bruges allerhøjest af et par drankere og nogle skrigende måger. Sundevedskarren er ikke ”bare” historiekulturel arv, byens allersidste rest af de gamle slagtergårde, og gammel bopæl for danske berømtheder, for det er ikke et museum vi prøver at drive her. Sundevedskarreen er i dag pulserende og fuld af liv. Her er iværksættere, værkssteder, kunstnere, musikere, børn og hunde som nyder godt af de grønne arealer, boende og besøgende. Desuden er Sundevedskarren blevet til et samlingspunkt for Vesterbro som helhed. Borgerne afholder her fællesmøder, fælles fester, auktioner, kagedage, fastelavn og gadegøgl. Karreen og hele kvarteret blomstrer og er blevet et sted hvor vi hilser på gaden, taler med hinanden, løser problemstillinger sammen, vender livet og giver gratis kaffe og kram samt deler næstekærlighed med vores nabo. Kan man ikke støtte et sådan frirum så lever vi i en meget åndsforladt og fattig kommune. Jeg arbejder med turismen og dagligt må jeg undskylde på Københavns vegne over vores uheldige udvikling som by. Amerikanere, kinesere og japanere kommer til mig og spørger mig hvor det gamle København findes, og de mener ikke Amalienborg og Runde Tårn. De vil se de gamle arbejderkvarterer og de vil se dem i funktion og ikke som en del af et landbrugsmuseum. De fortvivles over de nye højhuse i glas, beton og billig kobber der pludselig er umulige at undgå på alle feriebillederne. En amerikansk kunde fra NYC udtalte ”we feel sorry for you as a nation. You are losing your identity very fast. You forgot your history and charm while you have been busy turning Copenhagen into little America. What a shame. You should do like Italy and France and keep true to your country’s history and qualities.” København har med voldsom hast skubbet skæve eksistenser, ildsjæle, iværksættere, kunstnere, musikkere og sågar den gamle skole ud af byen – (for ikke at tale om alle os almindeligt lønnede der ikke længere har råd til at bo her) altså dem der skabte kant og kreativitet, dem der havde en krøllet tankegang og gjorde København til en storby. I dag er København blevet overtaget af forældrekøb, jyder med guld på lommen, kaffelattedrikkere og strøg-shoppere, og de gamle værtshuse byttet ud med studentercafeer og det sigende blå skær fra diverse skærme, men det er sjovt nok stadig de folkeskabte miljøer der trækker tilflyttere, studerende og turister til København, miljøer som papirøen, der nu skal rives ned og moderniseres, miljøer som det gamle Carlsberg kvarter, der nu er delvist revet ned og skal moderniseres, Christiania som heldigvis stadig står, kun takket være folket og folkeaktierne, pisserenden der nu, som Istedgade, er renskuret, homogeniseret og kastreret. Gader, baggårde, pladser og haver er vores alles fælles rum her i byerne. Ville det ikke kun være rimeligt, om brugerne af disse områder skulle have noget at have sagt? Sundevedskarreen er en legeplads, en baghave, en baggård, en plads til fritidshobbyer, aktiviteter, familie, privatliv, en grøn oase, et sted hvor historie og moderne livsstil på ALLE måder lykkedes. Lad folkets plads bestå. Historie og kultur kan ikke købes eller genskabes.