Oprettet: 9. juni 2016
Svarnummer:
104

Indsendt af

Kirsten Makne

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Vedr. ændring af Ørestad Skoledistrikt. Som opfodret af politikerne i seneste udgave af Ørestad Avis kommer her et par konkrete løsningsforslag. Pt bygges Kalvebod Brygge skole. Når den står færdig, vil der i de første år - indtil alle årgange er fyldt op - være ledige lokaler her. Hvad om Ørestad Skole låner faciliteter her ligesom Kalvebod Brygge har "boet til leje" hos Ørestad Skole? Det er kun en midlertidig løsning, men det kan give kommunen tid til at lave en permanent løsning - eks: Kaj Fiskers Plads lige overfor Ørestad Skole - hvad er planerne med den? Hvis der er allerede er planer, hvad er så muligheden for at kommunen kan leje lokaler til Ørestad skole - eks: kan 8.-9. klasse vel godt kombineres med erhvervsejendom... Platformen (legepladsen på 2. sal der pt deles mellem Ørestad skole og Ørestad Gymnasium) - I bunden af denne kunne etableres barakker (den hurtige løsning) eller udbygges mere permanent. Platformen er stor og bruges fortrinsvist i den anden ende (den mod skolen og gymnasiets indgang) Grunden overfor Kaj Fiskers Plads (mellem åen og haveforeningen) - her kunne bygges et "anneks" til skolen. Grunden er forholdsvis smal, men det er jo lykkes før med den nuværende skole. Beliggenheden her er god ift. den nuværende skole og krattet (skolens naturlegeplads). Nogle politikere udtaler i Ørestad Avisen at det bliver vanskeligt at finde pengene til mere skolebyggeri i Ørestaden. Når man som beboer herud er vidne til alle de nye lejlighedskomplekser der skyder op med dertilhørende københavnske skatteborgere lyder det temmelig mærkeligt Ovenstående løsningsforslag er ikke "billige" - men det er det, der følger med, når man udbygger en bydel i den grad, som politikerne har gjort og stadig gør. Nye boliger = nye borgerer = flere skolefaciliteter. Kom ikke nu og sig, at der ikke er penge til skolefaciliteterne. Har man sagt A, må man også sige B - det hedder ansvar og det ligger hos de politikere, der har været med til at træffe beslutningen om at opføre de mange lejlighedskomplekser. Vil man have flere skattekroner - må man også bygger flere skolefaciliteter. Politikerne må til lommerne. Mvh, Kirsten Makne