Oprettet: 1. juni 2016
Svarnummer:
3

Indsendt af

Mikkel Max Jorn

Postnr.

2200

By

København

Høringssvar

Decibel-skalaen er en logaritmisk skala, og er altså ikke lineær. Det betyder, at forskellen mellem 70 dB og 60 dB er mere end en halvering i den oplevede lydstyrke. Hvis 70 dB er godkendt en del steder, virker det virkelig gammeldags og skørt at skulle sætte en grænse på 60 dB andre steder. Jeg kan fortælle, at 60 dB svarer til almindelig tale! Jeg bor selv på Nørrebro og har børn, men jeg er meget imod at lave så striks en begrænsning. En grænse på 60 dB på eksempelvis Sankt Hans Torv vil gøre det stort set umuligt at holde en koncert. En akustisk guitar uden forstærkning spiller højere end det. Det kommer selvfølgelig an på, hvor lydniveauet bliver målt, og det er (så vidt jeg kunne se) ikke specificeret som andet end "omgivelserne". Det føles som et bagstræberisk og oldnordisk forslag.