Oprettet: 25. maj 2016
Svarnummer:
28

Indsendt af

Anne Marie Busch-Petersen

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Som regelmæssig bruger af Husum Bibliotek igennem 30 år, vil gerne afgive et høringssvar til støtte for, at Husum Bibliotek ikke bliver væk fra det centrale Husum, som jeg opfatter som Frederikssundsvej og Husum Torv.. Jeg opfatter det ikke som en gene, at indgangen til biblioteket ligger på bagsiden af det hus, det ligger i. Det gør ikke noget, fordi der den åbne passage ud til gaden. Der er bedre plads til cykler på den her måde. Kunne man få lov til at bruge det åbne stykke, kunne der tænkes kreativt i at gøre opmærksom på biblioteket her. Det er praktisk, at man nemt kan kombinere en tur i Føtex med et biblioteksbesøg. Da jeg gik på biblioteket med mine børn, var det smart at jeg kunne gøre det på vej hjem fra institionerne. Det ville slet ikke have været muligt, hvis det havde ligget på Energicentret. Det havde været for langt at gå med dem. Vi er en bilfri familie, hvilket er en af grundene til at vi bor i Husum, som ligger godt i forhold til offentlige trafikmidler. Det vil sige, det gør den del af Husum, hvor Energicentret ligger ikke. Endnu en grund til ikke at flytte biblioteket dertil. Det vil f.eks. Være uheldigt for de ældre i området. De to to skoler i Husum ligger syd for Frederikssundsvej - i modsætning til Energicentret. Det er bedst, at biblioteket ligger der, hvor de fleste færdes. En grund til at Husum Biblioteks udlån er gået ned, kan være, at biblioteks læringsfunktion er blevet prioriteret. Det har den fordel, at der er gode pladser til at læse og at bruge pc ved. Det tæller bare ikke i udlånsstatistikken.