Høringssvar vedrørende Regulering af Lygte Å ved Lyngbyvej

Oprettet: 20. maj 2016
Svarnummer:
2

Indsendt af

Lone Wibroe

Virksomhed / organisation

Ny Ryvang Vejlaug

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Høringssvar vedr. omlægning af Lygte Å ved Emdrupvej/Lyngbyvej Ny Ryvang Vejlaug vil hermed gerne afgive et høringssvar vedr. det planlagte projekt. Vi er ikke teknikere indenfor vandmiljø, og kan derfor have svært ved at overskue konsekvenserne af projektet. Vi bekymrer os dog om den planlagte nedsættelse af flowet på ventilen, der leder vandet fra Emdrup Sø til Søerne gennem Lygte Å. Den nuværende rørledning har en diameter på 1400 mm, hvilket påtænkes udskiftet med en rørledning med en diameter på 417 mm. Dette er beregnet, at give en nedsættelse af vandgennemstrømningen på 8% ( fra 344 l/s til 316 l/s). Så vidt vi kan se, har man beregnet, at dette ikke vil give problemer ved daglig drift. Vi vil dog gerne have uddybet, om man har sikret sig, at denne nedsatte afledningskapacitet ikke giver problemer ved kraftige regnskyl f.eks. 10 års hændelser og 100 års hændelser. Vi bekymrer os selvfølgelig om risikoen for opstuvning af vand i vores område Med venlig hilsen På vegne af bestyrelsen for Ny Ryvang Vejlaug Lone Wibroe, næstformand