Oprettet: 19. maj 2016
Svarnummer:
2

Indsendt af

Sarah Holst Kjær

Virksomhed / organisation

Copenhagen Business Academy

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

"Forslag til miljøvurdering for udvidelse af Fisketorvet Shoppingcenter". Jeg mener at Københavns kommune af principielle grunde bør afslå udvidelse af Fisketorvets Shoppingcenter. En udvidelse giver ingen mening i forhold til de tidligere valg Københavns kommune har gjort vedr. indendørs shopping arealer. Jeg henviser til Scala-byggeriet som blev revet ned bl.a. med en begrundelse fra kommunen om at 'tiden var løbet fra indendørs shopping arealer'. Jeg er klar over at dette var en dårlig undskyldning for at optræde helt uambitiøst i forhold til dansk merkantil historie. Men nu fanger bordet. Med en tilladelse til at udvide Fisketorvet vil kommunen fremstå fuldstændig tendentiøs og inkonsistent i sine tilladelser til indendørs shopping arealer. Selvfølgelig har Københavns kommune taget fejl mht. vurderingen af indendørs shoppingarealer, hvilket også investorgruppen Unibail Rodamco's henvendelse vidner om. En kommerciel koncern foretager sig intet med mindre der kan profiteres. Men kommunen bør hævde sig som koncis og holde tungen lige i munden. VH Dr. Sarah Holst Kjær