Oprettet: 14. maj 2016
Svarnummer:
10

Indsendt af

Svend-Erik Fangel Pedersen

Virksomhed / organisation

Friluftsrådet København

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Friluftsrådet har over en længere periode været i dialog med Københavns Kommune om disponering af en campingplads på Amager Fælled i overensstemmelse med muligheden herfor, som indarbejdet i de gældende fredningsbestemmelser for Amager Fælled. Senest i forbindelse med parkbrugsrådsmøderne om Pleje- og udviklingsplan for Amager Fælled. Friluftsrådet ser derfor med tilfredshed, at forslaget nu er væsentlig mere komprimeret for så vidt angår arealanvendelse til placering af autocampere og campinghytter på nordsiden, (bagsiden), af det eksisterende vandrehjem som foreslået af Friluftsrådet. I og med at anvendelsen til campingplads er i overensstemmelse med de gældende frednings-bestemmelser har Friluftsrådet alene til lokalplanforslaget følgende bemærkninger, der også tidligere er anført overfor Teknik- og Miljøforvaltninge: Friluftsrådet finder, at de i lokalplanforslaget viste illustrationer af servicebygninger og campinghytter er ualmindelige hjælpeløse og som udgangspunkt ikke bør være retningsgivende for en fremtidig udformning af faste bygningsanlæg. Friluftsrådet skal derfor anbefale, at der sker en bearbejdelse af form og design, materialevalg og farver således at fremtidige faste bygningsanlæg i langt højere grad underordnes fælledens ydmyge karakter og naturlige silhuet. Friluftsrådet deltager gerne i en dialog herom. Med venlig hilsen Svend-Erik Fangel Pedersen Friluftsrådet København koebenhavn@friluftsraadet.dk Tlf. 3379 0079