Høringssvar vedrørende Regulering af Lygte Å ved Lyngbyvej

Oprettet: 13. maj 2016
Svarnummer:
1

Indsendt af

Jan Boman

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

For en beboer i området undrer det, at høringen overhovedet foretages, når der ikke samtidig gives information om, hvordan arbejdet (evt) kan påvirke negativt. Umiddelbart virker det som det modsatte - en forbedring, der ikke har negative effekter for beboerne på nogen måde, bortset fra et par dages vejarbejde (og dét er vi vist vant til her i området!). Jeg ville forvente tænke mig, at høringsmaterialets 'hovedbrev' som minimum indeholdt information om: - hvorfor dette arbejde skal i høring - om der kan forventes negative effekter i området for beboerne (det ku' være som konsekvens af sænkning af vandet i Emdrup sø - eller noget andet). Jeg har svært ved at overskue, hvad der menes med "en kortere periode" (vedr sænkning af vandstand især). Er der tale om enkelte dage? (hvilket vel er helt OK ..eller kan det være uger eller ligefrem måneder her i sommerperioden? Der er forskel på et par dages forbigående, begrænsede luftgener - og så på stanken af flere ugers rådnende tang/alger. Måske er det slet ikke et problem - men en konkret definition/begrænsning af 'en kortere periode' i sammenhængen er på sin plads - i alt fald hvis vi som almindelige borgere uden det store entreprenørcertifikat skal ha' en chance for at forstå det. Ovenstående ikke som brok - men oplysninger der naturligt bør fremgå klart, NÅR man nu sender arbejdet i høring. Mange hilsener & tak!