Oprettet: 13. maj 2016
Svarnummer:
15

Indsendt af

Mir Nielsen

Postnr.

1751

By

København V

Høringssvar

Hvordan skaber de nye bygninger forbedringer for beboerne i området? Den foreslåede højde på bygningsmassen vil tage både vigtigt sollys og udsigt fra de eksisterende boliger og kraftigt begrænse oplevelsen af det åbne rum der er nu. Flere biler ind gennem gaderne (Amerikavej, Hedebygade, Tøndevej og Sundevedsgade, Enghavevej, Vesterbrogade) betyder øget støj, mere trængsel på i forvejen tungt belastede veje og mere forurening. Forslag til forbedringer: Som det ser ud nu er der en god dynamik i kontrasten af høje og lave bygninger på de berørte stykker af Enghavevej og Sundevedsgade. Det kunne være spændende at se et forslag fra bygherrer der skaber kontrast i højdeforskelle. Frem for at lave en høj og ensartet masse som kun i mindre grad relaterer sig til det eksisternde bybillede. Gør evt. parkeringskælderen offentligt tilgængelig så parkeringspladser på vejene omkring kan nedlægges til fordel for bredere fortove, cykelparkering og grønne områder. Det vil klæde jeg også at lave skyggediagrammer for de eksisterende forhold så det er nemmere at sammenligne. På nuværende tidspunkt fremgår kun de fremtidige forhold.