Oprettet: 17. april 2016
Svarnummer:
21

Indsendt af

marie boesen

Postnr.

2200

By

kbh n

Høringssvar

Kære jer, som planlægger at flytte ifk98´s sekretariatslokaler. I er ved at begå en kæmpe og fatal fejl! I er ved at ødelægge en forening og et værested, som rent faktisk formår at hjælpe psykisk sårbare ”ud på den anden side” og gøre disse mennesker i stand til at leve og deltage i samfundet. Hvilket er noget i ønsker ikke? Eller hvad? For jeres såkaldte tiltag for at støtte os sårbare virker lige modsat. Jeres planer om at flytte IfK98´s sekretariatslokaler væk fra Idrætshuset (på Hørsholmgade) vil ikke blot få konsekvenser for kæmpernes bruger og instruktører, det vil være med til at bremse den positive dynamik, som skabes mellem de unge og ”gamle”, som er fælles om huset. Dermed vil det i sidste ende gå ud over kommende sårbares recovery og dermed også færre, der vil kunne bidrage i samfundet. Jeg er selv bruger af kæmperne og har kommet i idrætshuset siden jeg var 23 år og er i dag 30 år. Derfor kan jeg med rette fortælle jer at, i er ved at ødelægge det eneste, som virkelig fungerer i psykiatrien. I idrætshuset, hos kæmperne er der ikke venteliste og man skal ikke bestille tid for at få en snak, når verden er ved at krakelere omkring én. Kæmperne og idrætshuset var min livlinje. Her mødte jeg mennesker i alle aldre og et personale, der støttede mig og gav mig den omsorg og inspiration, som gav mig troen på livet. Hvis jeg ikke var kommet i kæmperne i idrætshuset, var jeg ikke blevet færdig uddannet pædagog, med et 35 timers job og mor til en fantastisk dreng på 1 ½ år. Min sygdom startede, da jeg var 19 år. Jeg havde mange gange sagt farvel til livet og været i utallige indlæggelser og forskellige behandlingsforløb. Det var først, da jeg blev en del af kæmperne og kom i idrætshuset, at jeg begyndte at få det bedre og mærke, at livet var værd at leve. Jeg blev færdig, som pædagog den 19. januar 2016, selvom jeg i løbet af min bacheloropgave flere gange, var ved at opgive, da angsten for at blive syg bremsede min koncentrationsevne. At jeg kom i mål skyldes også, at jeg kunne sidde i idrætshuset og skrive min opgave i trygge rammer, hvor kendte ansigter unge som gamle, gav mig styrke til at fortsætte. Lyt nu til OS, der ved, hvad der virker, når det gør ondt i livet og lad IFK98 blive i idrætshuset. Med Venlig Hilsen Marie