Oprettet: 11. april 2016
Svarnummer:
112

Indsendt af

Kirsten Jensen

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Jeg ønsker at gøre indsigelse mod og udtrykke bekymring over, at den oprindelige plan om etablering af arealer/aktiviteter af kulturel karakter i og omkring Pladehallen ikke længere bevares, men reduceres kraftigt. Det vil reducere muligheden for at opbygge et aktivt udendørs- og kulturliv for hele kvarteret, idet der også på Teglholmen/Teglholmsgade og Sluseholmen bygges tæt og ikke giver særlig go grobund for etablering af en bydel, der summer af et eget liv i bydelen, og dermed etablere en egen identitet. Risikoen er, at det bliver "sovebydele". Det undrer i særlig grad, at kommunen har godkendt ændringen, når det af mødesagen fremgår, at kommunen ikke får noget økonomisk ud af ændringen. Dvs. det er alene en/flere bygherrers økonomiske interesser, kommunens politikere tilgodeser, og slet ikke hensynet til de mange skatteborgere, der bor/kommer til at bo i området. mvh Kirsten Jensen