Oprettet: 8. april 2016
Svarnummer:
3

Indsendt af

Michael Eschelund

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Jeg synes ikke det er hensigtsmæssigt at I ligger op til at der kan være en bygning der går op i syv etager, da alle omkring liggende bygninger er maksimalt seks etager højt. Det vil have en stor indvirkning på udsigten for alle omkring liggende bygninger. Desuden vil en syv etagers bygning også give meget mørke i form af lange skygger. Når vi kigger på forslaget med rækkehusene, så virker det ret så usammenhængende set i forhold til jeres egen interne høring, hvor Amager øst lokaludvalg skriver følgende: ”Lokaludvalget er enigt i, at Sadolinområdet ikke hænger sammen og virker ufærdig. Udvalget begrunder det med, at der ikke bør ske afgørende ændringer i de forudsætninger, som beboerne har købt deres ejendomme under. Desuden bør mangfoldigheden og de grønne og rekreative arealer i området sikres. I forlængelse heraf skal eventuel fortætning ske med varsomhed.” Hvilket I/Forvaltning svarer: ” Forvaltningen er enig i, at mangfoldighed skal tilgodeses, og at de grønne og rekreative arealer skal sikres.” Hvis I tilkendegiver at de grønne og rekreative arealer skal sikres, hvordan kan det være at der skal bygges rækkehuse på de grønne arealer? Rækkehusene vil også være upassende tæt på etageejendommen på lyneborggade. Vi vil uden problemer kigge ned i deres haver. Selve det grønne område vil ikke virke sammenhængende hvis der bliver mast rækkehuse ned i det grønne område. Desuden i det der er sendt rundt til husejere i nærheden af forlaget, skriver I at der skal være parkeringsdækning på 1 plads pr. 200 m2, men I jeres referat står der følgende: ” Det Konservative Folkeparti og Venstre afgav følgende protokolbemærkning: ”At parkeringsnormen for biler fastsættes til 1 pr. 100 m2.” hvad for en er den rigtige? Hvis protokolbemærkningen er den rigtige, så skal der findes dobbelt så mange parkeringspladser.