Oprettet: 8. april 2016
Svarnummer:
186

Indsendt af

Stina Fussing

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Vedr. natbevilling 05 til Restauranter, cafeer og barer i Ravnsborgagde/området omkring Ravnsborggade, Skt Hans gade, Ravnsborg Tværgade etc. Jeg er fuldkommen ENIG i AT MAN SKAL INDSKRÆNKE NATBEVILLINGERNE I OMRÅDET Jeg har boet i Ravnsborggade i 18 år og fulgt udviklingen, og desværre er det lykkedes kommunen allerede, at skabe en gade, der langsomt dør på grund af alle de bevillinger der allerede er udstedt. Gaden er gået fra en knastør antikvitetsgade, til en dejlig blandet handelsgade, til nu, en party-gade, hvor det faktisk ikke er rart at bo med børn. Vi føler os som familie, totalt invaderet og mast ud af vores eget kvarter, uden indflydelse og også uden mulighed for, økonomisk at flytte os. Vi er nu totalt omringet af larm. Vi har teateret på den ene side, mellemfolkeligt samvirke på den anden side, - der begge har massevis af gårdaktiviteter der i den grad larmer. Vi har været i dialog med især mellemfolkeligt samvirke, men de kan jo hele tiden henholde sig til, at de har fået lov. Der gives tilladelser på tilladelser. Vi har distortion en gang årligt, 4 loppemarkeder, baggårdslarm og enormt meget gadestøj, ikke alene fra restauranter, men lastbiler, skraldebiler, containere etc. Det er en smal gade og det fungerer som en trakt. Det gavner ikke kvarteret positivt. Forretningerne lukker. Senest har et stort flot galleri valgt at flytte deres forretning til Frederiksberg, fordi de ikke kunne lukke op alle weekendens dage og starte med at vaske hele gadeområdet af for bræk og tis. Flere butikker er lukket og lokalerne overtages af restauratører, der ikke har et forhold til området eller gaden, men alene har et økonomisk incitament. Det har kommunen sørget for, at de kan få indfriet ved at hjælpe til med, at området er blevet et partyområde. På sommerdage, kan vi opleve Roskilde Festival stemning, men larmende folkevandringer op og ned af gaden. Cykler der blokerer for ud-og indgangene i vores gård, så vi bliver lukket helt inde. Det er simpelthen unfair over for beboerne hvis ikke man begrænser bevillingerne. Morgengåturen med hunden er flere gange om ugen med hunden et slalom-løb mellem brækklatter, tis og glasskår, for ikke at nævne cigaretskodder. SÅ PÅ toppen af det skulle man måske stille nogle regler og rammer op for restauranterne, at der skal fejes skodder og glasskår op efter lukketid. Bræk og skodder leveret efter lukketid kan de naturligvis ikke holdes ansvarlige for, men det er helt tydeligt, at der ryges udenfor, i hh. til loven og det bliver liggende til næste åbning. Man skulle måske endda indskrænke tiden for gaderygning, så folk der bor ud til gaden har en jordisk chance for søvn. ALENE at indskrænke natbevillingerne, mener jeg ikke kan gøre det. Men i første omgang, SÅ GØR DET. Beboerne er stressede, der er ingen ro her. Tag ansvar som kommune for beboernes trivlse. I er tæt på at have skyllet den ud med badevandet, så det vil virkelig klæde jer. Tag eventuelt nogle repræsentanter fra de forskellige ejendomme med på råd, - der er masser af konstruktive mennesker i gaden, der har et ønske om at sameksistens og gode ideer hertil. Hav et godt møde og må det ende med at beboerne bliver hørt, - for alvor. Venlig hilsen Stina Fussing