Oprettet: 8. april 2016
Svarnummer:
21

Indsendt af

Sofie Bang Kirkegaard

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Ang. Nordre Kongelundsvej 18. Jeg modsiger en nedrivning af denne bevaringsværdige bygning på Amager. Der udbygges i disse år meget og hurtigt på Amager, og i særdeleshed på Vestamager, nærmiljøet for denne matrikel. Det er yderst vigtigt at vi søger at værne om historiske bygninger som denne midt i alt det nye. Det er netop samspillet herimellem der gør vores by (og byer) interessante og levende og det er ligeledes vigtigt at vi har en god stilmæssig og historisk diversitet i byens arkitektoniske udtryk. Denne bygning er af høj arkitektonisk standard, typisk for denne stilperiode og bidrager til nærmiljøet med identitet og karakter. Det vil være et tab, ikke bare for nærmiljøet, men for den danske bygningsarv at miste en bygning som denne.