Høringssvar vedrørende Sundbygaard - lokalplan 452

Oprettet: 16. juni 2010
Svarnummer:
25

Indsendt af

Henriette L. Jensen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Sundbygaard, Høringssvar Hermed vores indsigelse imod lokalplansforslaget ”Sundbygaard” Historien om et lille hyggeligt og charmerende villakvarter er snart et overstået kapitel... Børnene kunne engang gå alene på legepladsen, for det var et dejligt og trygt sted at bo... Sundbygaard var et plejehjem for ældre. Så blev Sundbygaard ændret til et Psykiatrisk plejehjem, med alt hvad dertil hører, som diverse udrykninger, råben og skrigen fra beboere, mord og voldtægt i medierne. Så kom Metroen, derefter Solstriben. Fælleden og den skønne natur for enden af vejen forsvandt, der blev bygget boliger og institutioner på Nordre Digevej ...en trafikal fiasko for beboerne på Fælledfold og Nordre Digevej; og bilerne drøner forbi villaerne med 40-50-60 km i timen, og de færreste kender til vigepligter. Pendlere parkerer deres biler og her er ikke længere trygt og roligt. Alt dette er sket på kun 8 år. Nu skal området have endnu en belastning. Det er fuldstændig urimeligt at negligere at der ligger et dejligt villakvarter! Her bor folk som har boet her en menneskealder, og nu skal deres kvarter igen åbnes op for yderligere trafikale gener. Der er absolut ingen grund til at åbne op til Vogtervej eller Gammelgang. Man skulle mene at Røde Mellemvej sagtens kan tage imod den trafik der vil komme. Det er ikke acceptabelt at trafikken fra de nye boliger skal ledes ind i et kvarter (Nordre Digevej/ Fælledfold /Oldensti/ Gærdebred/ Hegningen) som i forvejen er blevet så belastet de seneste år. Send i stedet trafikken den anden vej, mod Vejlands Alle, her er der heller ikke nær så mange pendlere der parkerer da det koster en ekstra zone med Metro’en! Nu må Sundby Vænge fredes. Det er fint og ønskværdigt med bedre forhold for psykisk syge og sindslidende, men det er jo i bund og grund ikke det det handler om… det er indtægter fra de boliger der skal bygges og det lyder jo charmerende i områdebeskrivelsen i annoncen med ”direkte adgang til charmerende villakvarter”! At arkitekterne end ikke har set Sundbygaard fra Sundby Vænges side er jo horribelt, -er perspektiv ikke en del af arkitektuddannelsen? -Skammeligt!