Oprettet: 1. april 2016
Svarnummer:
15

Indsendt af

Sophie Stibolt

Postnr.

2200

By

Kbh. N

Høringssvar

Jeg har følgende til svar givet af Bo Sand, medlem af Københavns Bevillingsnævn den 29/3-16: Det er ikke korrekt, at der ikke er indgivet flere klager ift. støj m.m. i Ravnsborggade. De er indgivet siden 2013 både telefonisk som via kommunens hjemmeside. Samt til politiet, der ikke har villet komme ud. Det er så desværre også gået op for os, at disse klager ikke er blevet behørigt registreret eller givet videre til rette instans. Dernæst: Når man går på kommunens hjemmeside er det en jungle at finde rundt i til hvem og hvad man kan kontakte og indgive klager. Er det Teknik & Miljø? Er det Kultur & Fritid? Center for Miljø og flere.. Hvis der skal gives et reelt billede af, hvordan et område udvikler sig, så ville det være et godt initiativ, at borgerene kan klage via kommunens hjemmeside, hvilket der er en mulighed for pt og at det så er en på kommunen, der videresender til rette instans. Det ville sikre, at I bliver oplyst om de udfordringer, der er. Du skriver, at det ikke er støjen fra restauranterne, der er det primære problem ift. støj. Kender ikke til den nævnte rapport, men vi har kun caféer/restauranter med udeservering indtil kl. 00 samt fordrer det, at restauranter, caféer mm. overholder kommunens udstukne regler. Dette gør sig ikke gældende i Ravnsborggade, hvor der holdes fester i lokalerne uden for lukketid. Der spilles høj musik for åbne døre og vinduer. Tit indtil de lukker. De har live-koncerter. Og når dette foregår bliver støjen naturligvis højere ift. de mennesker, der står/sidder udenfor. Så selvfølgelig påvirker støjen fra caférne og restauranterne området. Oven i gadefesterne. At henvise til en rapport og evt. følge den kan være meget fint. Et stykke hen ad vejen. Virkeligheden er tit en anden. Du mener, at det er topmålet af naivitet, at tro, at folk går hjem fordi restauranten tilfældigvis lukker. Det gør de pt i Ravnsborggade, skal jeg hilse at sige. Inden for ca. en time til halvanden. En time til halvanden, vi godt kan mærke i vores søvn i gaden. Så vi vil hellere have muligheden for at kunne sove fra 01.00/01.30 end fra 03.00/03.30. Jeg mener til gengæld det er topmålet af naivitet, at tro, at bare fordi folk ikke nødvendigvis går hjem lige med det samme, at så skal der ikke reguleres på området. Og til orientering er det ikke kun i weekenderne, der er støjproblemer. Vi har det mandag til lørdag hele året rundt og i øget mængde fra marts til oktober. Sophie Stibolt