Oprettet: 10. marts 2016
Svarnummer:
77

Indsendt af

Steffen Nielsen Österberg

Postnr.

2450

By

Kbh SV

Høringssvar

Jeg bor på Sluseholmen og er selvstændig erhvervsdrivende på Bådehavnsgade. Jeg har en søn i børnehave på Scandiagade og en pige på Skolen i Sydhavnen således har jeg min daglige gang i denne bydel. Jeg har dog kun boet her siden maj 2015. Når man færdes på området oplever meget lidt diversitet i bygningsmasse og type af bygninger. De er af nogenlunde samme højde og facader varierer kun en smule fra hinanden. Enten er det boliger eller også er det erhverv, kendetegnet ved store virksomheder, som opleves totalt lukket for gadelivet og iøvrigt ikke bidrager til det samme. Det er fantastisk at der er skudt et par cafeer op på Sluseholmen og livet omkring skolen fungerer også rigtig fint (i skoletiden). Blandt os beboere tales der meget om at der savnes kultur, hvilket er svært at definere særligt konkret. Jeg tror at en kulturinstitution kunne tiltrække en masse andre spændende tiltag, som mindre erhvervsdrivende i form af spisesteder, barer, cafeer, butikker.... Det bliver svært og det tager tid, men en kulturinstitution kunne være et startskud. Jeg oplever at bydelen er fuld af ressourcestærke og driftige folk med en masse børn, som kan danne opbakning til forøget kultur i området.