Oprettet: 10. marts 2016
Svarnummer:
74

Indsendt af

Kari Mørkøre-Yde

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Nej tak til ændring af lokalplanen! Kulturelle tilbud er en kæmpe mangelvare her på Teglholmen. Vi har ikke brug for flere boliger, vi har brug for steder hvor beboerne kan mødes! P.t. er her dødt ud over de dejlige men få sommermåneder hvor beboerne mødes ved vandet. Vi mangler i den grad steder vi kan mødes og skabe et lokalsamfund på tværs af bebyggelserne - hele året rundt. Vi mangler især: - sportsfaciliteter (når der inden for en kort årrække flytter +10.000 nye beboere ind her i området, vil skolens faciliteter langt fra være nok), - lokaler der kan udlejes til foreninger, beboermøder, højtider mm. - lokaler til fællesaktiviteter såsom folkekøkken, fællesbanko (se bare på nørrebrohallen og Absalon hvor gode de er til at skabe fællesskab i lokalområdet) - teater, dans, koncerter, alt der kan skabe liv! Når man hører at Københavns politikere intet har gjort for at undersøge om Nordea ejendomme virkeligt havde forsøgt at udleje til kulturelle aktører før lokalplanen blev forsøgt ændret, må jeg ærligt talt indrømme, at jeg som borger bliver ret bekymret. Hvordan kan det ikke være et krav at grundejer skal dokumentere hvordan de har forsøgt at leve op til lokalplanen? Som jeg har forstået det, har Nordea ejendomme kun adspurgt KFF om de ville leje lokalerne. Jeg går stærkt ud fra, at de nu bliver opfordret til at spørge andre kulturelle aktører. I den forbindelse vil jeg gerne foreslå, at Københavns politikere sørger for at de kulturelle institutioner har rimelige lejevilkår i Pladehallen. Hvis Nordea ejendomme sætter lejen for høj, vil det være åbenlyst hvorfor ingen af de kulturelle institutioner vil have mulighed for at flytte ind.