Oprettet: 7. marts 2016
Svarnummer:
24

Indsendt af

Kristiane Waldhausen

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Ang. Høringssvar vedr. Teglværkshavnen tillæg 7 - lokalplanforslag. Vi har læst det nye planforslag, og sender hermed en indsigelse mod dette. Vores område trænger til et samlingspunkt, hvor områdets beboere kan mødes og styrke sammenholdet for denne forholdvis nye bydel. Området mangler kulturelle tilbud til såvel unge som børnefamilier og ældre. Et sted, hvor man kan deltage i kreative arrangementer, eventuelt leje lokale(r) til festlige lejligheder og deslige. Det er ikke fair for bydelen, at vi fortsat skal søge mod andre dele af København for at få cafe og hyggestemning eller kulturelle tilbud. Ville det ikke være dejligt, hvis vi derimod fik besøg af folk fra Vesterbro? Havnebadet ved Sluseholmen er et godt eksempel på, hvor populært det er, når der anlægges muligheder for sociale situationer. Det ville i den grad være en skam, hvis vi blot fik endnu et boligbyggeri til samlingen. Det er derfor med de kraftigste anbefalinger, at dette nye lokalplanforslag ikke gennemføres, men at vi i stedet får etableret et sted for kulturelle arrangementer, et oplevelsescentrum til beboerne i Teglholmen og Sluseholmen. Kristiane Waldhausen & Julio Cesar Llanes