Oprettet: 7. marts 2016
Svarnummer:
20

Indsendt af

Ditte Marie Størner

Virksomhed / organisation

Børnekulturstedet Karens Minde

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Som leder af Børnekulturstedet Karens Minde, der er et af de få Børnekulturtilbud i lokalområdet, bliver jeg nødt til at tilkendegive min mening om dette forslag. Der er meget få kulturinstitutioner - og deraf følgende tilbud - i Kongens Enghave. Her i huset kan vi mærke det på den måde, at vi simpelt hen ikke kan huse alle de mennesker, der gerne vil gå til kultur. Og med opblomstringen af Sluseholmen og Teglholmen indenfor de seneste år, er det gået helt galt: Vi har ventelister på de fleste af vores hold og ville ønske, at vi havde lokaler til flere aktiviteter mellem kl. 16 og 18, hvor alle børn (og forældre) gerne vil gå til noget. Vi prøver at løse det ved at lave kulturaktiviteter for hjemmegående, skoler og institutioner i dagtimerne, men når nu der er så mange børn og forældre, der gerne vil dyrke kultur i deres fritid og sammen, så er det bare så ærgerligt, at det er mangelen på lokaler, der skal forhindre dem i det. Også i netværket af kunst- og kulturudbydere i Sydhavnen er lokalemangelen et presserende problem. Og problemet bliver bestemt ikke mindre, når alle de nye boliger på holmene efterhånden bliver beboet. Derfor vil jeg kraftigt opfordrer til at genoverveje forslaget. Jeg står naturligvis til rådighed for yderligere oplysninger.