Oprettet: 7. marts 2016
Svarnummer:
1

Indsendt af

Ivy Holst Nielsen

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

- Så ryger den sidste mulighed for at skabe et område med aktivitet, der kan give liv til bydelen.... Ikke at vi der bor i området ikke har vidst dette i længere tid, for Nordea satte allerede for et halvt år siden store skilte op med skitser af de nye bebyggelser, og af disse skilte fremgår klart at hallerne tænkes omdannet til et symbolsk skellet og området brugt til boliger. Man har altså en klar forventning om at denne offentlige høring blot er en skueproccess - planen er allerede under udførelse. Overalt på Teglholmen og Frederiks brygge bygges boliger - med en meget høj bebyggelsesprocent, men ingen af intentionerne om også at skabe liv føres ud i livet, og bygherrerne tager det for givet, at de kan nøjes med at opføre boliger. Imens hungrer hele området efter de faciliteter, der skal skabe en by: Sport, foreninger og handelsliv. Det italienske madmekka Ello har haft overvældende success med deres flytning og etablering af cafe - der er kø for at komme ind ved åbningstid hver lørdagen! Men denne butik blev etableret i den Pladehal, der jo ellers var tænkt til sportsfaciliteter, og da butikken har behov for adgangsvej fra sydsiden, vil en stor del af den planlagte "Grønningen" heller ikke kunne benyttes til sport. Og en enkelt butik er ikke nok til at holde liv i en bydel. Vores vision er en moderne markedshal, i stil med dem man finder i svenske byer: Bager, conditor, slagter, fiskehandel, asiatisk marked, grønthandel, vinhandel, delikatesse og 2-3 cafeer eller restauranter. En overetage med store lokaler til møder, lokale foreninger og sportsklubber (det kunne være kajak-klub, bordtennis, badminton o.lign.) Vi er helt klar over at et forretningsliv ikke etablerer sig selv - det ses jo tydeligt på de stueetager langs Teglholmsgade, der ifølge lokalplanerne skulle udlægges til erhverv/butik, men nu, efter 10 år, kun kan fremvise en nyetableret Netto, en politi-gård og beboelse. At løbet er kørt for Teglholmen ved vi godt. Området er nu så udbygget, at det ikke står til at ændre. Området får heller ikke adgang til den nye metro, selvom her er en stor skole og børneinstitutioner, der har behov for gode offentlige transportforhold. Men det er stadig muligt at skabe et levende byrum ved Flydedokken, hvis komunen kan overbevises om det fornuftige i at holde fast i visionerne. - Det tager op til 5-10 år at få en ny forretning til at etablere sig og begynde at give overskud, så huslejen i hallen skal subsidieres i en periode, hvis drømmen skal gå i opfyldelse, men den vil være et fantastisk aktiv for hele bydelen