Oprettet: 14. februar 2016
Svarnummer:
5

Indsendt af

Eske Smidt

Postnr.

2100

By

København

Høringssvar

Indsigelser: Bevaringsværdigt kvarter: Generelt bærer området præg af en række bevaringsværdige bygninger såvel selve kirken men også adskillige af de omkringliggende bygninger er karakteriseret som bevaringsværdige. Det udkast der er på bordet nu, vil etablere en 20 meter høj bygning på tværs igennem et ellers smukt arkitektonisk kvarter. Vi mener kommunen skal anerkende at grunden ikke egner sig til 110 byggeprocent dels på grund af kirken (og dennes bevaringsværdige karakter) og placering af kirken på grunden. Vi foreslår kommunen begrænser byggeprocent og bygningshøjden for at de nye bygninger bliver mindre dominerende. Grønt København: Det fremgår af Strategi for Grønt København at kommunen vil skabe en grønnere København og her er en unik mulighed for at skabe et grønnere København ved at lave området om til et rekreativt område. I stedet for at bygge høje bygninger og parkeringspladser. Omvendt er der andre tomme bygninger man kan indrettes til plejecenter for eksempel Pædagogseminariet (nabogrund). Naturligt faldende bygningshøjde: Forslaget vil bygge højeste bygninger bagerst på grunden, der argumenteres blandt andet for larm fra Strandvejen. Strider dette ikke mod almindelige byggeskik hvor der bygges højt mod vejen og så faldende bygningshøjde. Larm fra Strandvejen kan vel ordnes ved lydisolering. Vi mener kommunen skal kræve en naturlig faldende byggehøjde så de højeste bygninger bliver mod Strandvejen og så gradvis falde mod de bagvedliggende vest vendte grunde. Arkitektkonkurrence: Et projekt af dette format mener vi skal udbydes i en offentlig arkitektkonkurrence for at sikre der bliver bygget i et format der passer til området. Der er flere eksempler i nabolaget hvor der er bygget arkitektur der skæmmer området. Bebyggelse tæt på skel: Det fremgår ikke i lokalplanen at Svanemøllevej 48 har bygget et baghus i skellet på cirka 10 meter. Det betyder normalt at eventuelle nye bygninger på klostergrunden skal trækkes længere tilbage fra skellet end normalt. Det virker ikke til at være taget højde for det i lokalplanen. Hvorfor er dette ikke medtaget? Ventilationsanlæg/udsugning: Vi som genbo og er bekymret for placering af ventilationsanlæg. Vi vil gerne gøre indsigelse mod et åbent anlæg da det vil skabe støj. Derudover vil vi gerne gøre indsigelse mod at eventuel udsugning skal ske væk fra vores grund. Det vil sige skal ikke placeres mod vest.