Høringssvar vedrørende Liflandsgade

Oprettet: 5. februar 2016
Svarnummer:
9

Indsendt af

Birte Kaiser og Carl Martin Christensen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Høringssvar vedr.: Liflandsgade. I det fremsendte høringsmateriale fremgår det at: 1. Center for Bygninger kan principielt gå ind for projektet, da byggeriet, i forhold til bebyggelsesprocenten, holder sig inden for den i lokalplanen fastlagte bebyggelsesplan, herunder det forudsatte volumen” Hvordan kan Center for bygninger det, når byggeprocenten ikke må overstige 130, men i det konkrete projekt vil blive 172?? Når der for et område er fastsat en byggeprocent på 130, skal man selvfølgelig indrette sine byggeplaner efter det. Hvorfor har man en Lokalplan? Der er intet der berettiger til ikke at overholde gældende regler, så det bare om igen. 2. Center for Bygninger skriver videre i deres principielle ”gåen ind for projektet”, at der er tale om en mindre overskridelse af husdybden, og i forhold til højden på bygningen er der alene tale om en mindre delvis overskridelse i forhold til trappe- og elevatortårne. Mindre overskridelse her og der og alle vegne. Hvad er det da for noget, hvad er det for nogle teknikere bygherren har benyttet sig af? Vi fatter ikke Center for Bygninger finder sig i et projekt der fyldt med så mange fejl? Når man regner forkert på så vitale dele i Lokalplanen, hvordan står det så til med de statiske beregninger af bærende konstruktioner i byggeriet? Det går ikke! 3. Afslutningsvis skriver Center for Bygninger i deres principielle ”gåen ind for projektet”: Endvidere vurderes et fladt tag bedre tag bedre tilpasset bygningens samlede udtryk, samtidig med at der skabes forbedrede opholdsarealer for beboerne. Endelig overholdes friarealprocenten samlet set, ved at der kompenseres med hævede opholdsarealer af høj kvalitet. En bygning med et fladt tag passer overhovedet ikke ind dette område. Har i slet ingen pietetsfølelse og respekt for det byggeri området er født med? Projekt hører slet ikke til her, giv dem en byggegrund i Ørestaden hvor de kan få havudsigt fra deres tagterrasse, og ikke må nøjes med udsigten til vi andres haver.