Oprettet: 4. februar 2016
Svarnummer:
40

Indsendt af

Susan Thorpe

Postnr.

2300

By

København 2300

Høringssvar

Høringssvar vedr. Bro ved Vester Voldsgade: I lokalplansforslaget forventes det, at minimum 5.000 af pendlercyklerne fortsætter langs Havneparken og drejer ned af Reykjaviksgade og fortsætter af Amagerruten over Klaksvigsgade og videre gennem Myggenæsgade. Jeg mener, at denne rute vil være farlig og opleves kaotisk: Cyklisterne skal, uden lyssignal, krydse to meget trafikerede veje, først vejen Islands Brygge og derefter Thorshavnsgade. Nu at Cirkelbroen er etableret, kan der forventes at være yderligere 10.000 cykler på hverdage langs Havneparken. D.v.s. 15.000 cykler i alt hver dag! Som beboere på Bryggen ønsker jeg, at bevare bydelens primære rekreative område – Havneparken. Jeg ønsker ikke, at cykelstigen udvides på bekostning af kirsebærtræerne. Jeg ønsker heller ikke den heftige cykeltrafik der vil være til gensidig gene for cyklisterne samt gæster i Havneparken der tit krydser cykelstigen og gaden Islands Brygge for at købe en is eller handle. Ovenstående betragtninger udelukker begge foreslåede løsninger der fører cyklister videre fra den nye bro via gaden Islands Brygge (og dermed langs Havneparken) hvad enten cyklisterne skulle dreje til venstre via Reykjaviksgade eller Njalsgade. Løsningen, der efter min mening er bedst, er at føre cykeltrafikken videre langs Amager Boulevard hurtigst muligt efter krydsning af den nye bro. Fordelene ved denne løsning er, at cykelpendlerne kommer hurtigere, tryggere og lettere frem, samtidig med at trængslen på Islands Brygge og Njalsgade reduceres. Med venlig hilsen Susan Thorpe