Høringssvar vedrørende Vesterbrogade 107c

Oprettet: 19. januar 2016
Svarnummer:
322

Indsendt af

Danielle Jørgrensen

Postnr.

1620

By

København V

Høringssvar

Kære Kommune Dette indlæg handler ikke så meget om bygningen i sig selv. Om den er grim eller ej er ikke relevant i denne sammenhæng, men det handler om den manglende helhedstænkning som jeg mener I overser ved at erstatte det lille hus med de skæve skorstene, med et nyt etagebyggeri, som lukker karréen og dermed lukker af for den bymæssige historie, der gemmer sig inde bagved, og som 107C sammen med bygningerne på Enghavevej, og hvad der ligger imellem, danner indgangen til – og ikke en helt uvæsentlig en af slagsen. Jeg så jo hellere at I tænkte hele dette område sammen, gav bygningerne en kærlig hånd, åbnede det op så det blev til et offentligt rum og passage i byen og dermed et sted hvor der kunne genopstå noget andet og nyt til gavn for de mange. Ja, så kommer der nogle nye beboere til området, men det er et nålestik ift at efterkomme boligefterspørgslen. Til gengæld har I muligheden for at skabe noget for mange flere hvis I vil, som vil være med til at udvikle Vesterbro gøre det fortsat attraktivt at bo og færdes her og ikke mindst tale til kreativiteten, nysgerrigheden, livsglæden og fællesskabet. Kom nu København! – giv byen den kant I målrettet går efter. Gør også det for 107C og de andre bygninger mellem Vesterbrogade og Enghavevej og brug anledningen til at efterleve jeres egen ambition om skabe byrum til københavnerne.