Høringssvar vedrørende Vesterbrogade 107c

Oprettet: 18. januar 2016
Svarnummer:
297

Indsendt af

Nicolai Bundgaard

Postnr.

1620

By

København V

Høringssvar

Som beboer i ejendommen overfor skal jeg hermed på det kraftigste gøre indsigelse overfor det påtænkte projekt. Projektet vil - som det også fremgår af de vedlagte skyggeberegninger, have en enorm indflydelse på lyset især i stuelejlighederne, men også de øvrige i ejendommen med vinduer ud til Vesterbrogade vil blive voldsomt påvirkede, såfremt projektet tillades. Det var en meget afgørende faktor, da jeg købte lejligheden, og jeg må tage forbehold for at fremsætte et krav om erstatning, idet en tilladelse til det ansøgte projekt vil have en markant indflydelse på prisen på min lejlighed og de øvrige i ejendommen. Det er stort set det eneste sted på Vesterbrogade, hvor der er en rest af det gamle Vesterbro tilbage, og hvor bygningerne spiller sammen med naboejendommene på trods af højdeforskellen. Det er mig helt ubegribeligt såfremt kommunen måtte tillade dette projekt, der i alle henseender og på alle måder fremstår fremmed og uintegreret ift. de øvrige bygninger i karreen og på Vesterbrogade. Samlet følgende argumenter: Projektet vil forringe værdien af ejendommen overfor ganske betragteligt, både ift skyggevirkning og fordi ejendommens udtryk er så fjernt fra det, der er karakteristisk for Vesterbro både ånd og udseende. Hvis man har lyst til at bo som projektet foreslår, er der rig mulighed for at gøre dette i Ørestaden og mange andre udviklingsområder. Det er et af de meget få steder, hvor det oprindelige Vesterbro stadig eksisterer, bygningerne er velintegrerede og passer sammen med naboerne, samtidig med at den lavere højde skaber variation og lys på Vesterbrogade, ikke bare for nr 114, men også nabobygningerne til begge sider. Hertil kommer, at projektet med sit fokus på store glaspartier ud mod gaden vil skabe store indkigsgener for bygningerne overfor. Kort sagt projektet vil være og blive "et åbnet sår" ift stil og Vesterbros udtryk i øvrigt.