Høringssvar vedrørende Vesterbrogade 107c

Oprettet: 18. januar 2016
Svarnummer:
274

Indsendt af

Adrian FRank

Postnr.

1656

By

København

Høringssvar

Jeg har boet på Vesterbro siden 1989 og har efterhånden set meget af den oprindelige bebyggelse forsvinde. Miljøet bag Enghavevej og Vesterbrogade 107 med de gamle slagtergårde, lave bygninger og et industrimiljø, der tidligere var så karakteristisk for brokvartererne, forsvinder, hvis vi ikke lynhurtigt sætter hælene i over for de historieløse mennesker, der kun tænker i penge og dyre boliger. Forhuset er opført 1867. De to bygninger i gården er opført ti år senere.
Bygningerne er nogle af de sidste tidlige bygninger Vesterbro – og i særdeleshed på Vesterbrogade. De fortæller historien om, hvorledes Vesterbro blev bebygget i slutningen af 1800-tallet. Forhuset i to etager til beboelse og de i gården beliggen-de små håndværks/industri – bygninger.
Bebyggelsen er fra samme periode og fortæller den samme historie som for- og baghusene på Enghavevej 10 – 14.
Denne historie er vigtig at kunne aflæse, for at forstå Københavns bymæssige udvikling. Skal den fadæse virkelig gentages? Eller kan man håbe på, at der er nogle historiebevidste mennesker til stede, der tør stoppe nedrivningsplanerne og lytte til vesterbroernes protester? Hilsen Adrian Frank