Høringssvar vedrørende Vesterbrogade 107c

Oprettet: 17. januar 2016
Svarnummer:
269

Indsendt af

Lau Leerskov

Virksomhed / organisation

Motorious

Postnr.

1674

By

København V

Høringssvar

Nedrivningen af Vesterbrogade 107c vil være begyndelsen på slutningen for et unikt stykke dansk kulturhistorie. Området mellem Rytmisk Center og Enghave Motor, er det tætteste man kommer på et kig ind i hvordan Vesterbro så ud for 150 år siden. At nedrive dette område og erstatte det med glas og beton i 5 etager, vil være en fattig, fattig manøvre, med utroligt kortsigtet perspektiv, der samtidigt vil udrydde uerstattelig kulturhistorie, der rent faktisk fungerer i bedste velgående. Mange tusinde mennesker har årligt glæde af de unikke ramme området tilbyder. Det er veldokumenteret at området er et turistmål for mange der ønsker at få en bid af det gamle Vesterbro. Der skal ikke laves voldsomt store investeringer i at bevare området, når man sætter det i perspektiv med det store tab København vil lide, ved at rive bygningerne ned. Lad os alle tage ansvar for at passe godt på vores byhistorie - især i dette område der er et kreativt boblende centrum for musik og kultur.