Høringssvar vedrørende Vesterbrogade 107c

Oprettet: 16. januar 2016
Svarnummer:
193

Indsendt af

Simon Erlendsson

Postnr.

1620

By

København V

Høringssvar

Opførelse af 5. etagers bygning på adressen 107c vil, særligt i vinterhalvåret, væsentligt forringe lysindfald i lejligheder beliggende i opgangen, Vesterbrogade 114. I 14 af opgangens 27 lejligheder i nr. 114 har langt hovedparten udelukkende vinduer mod Vesterbrogade, og derfor vil et byggeri i den størrelse og højde samtidig udgøre en forringelse af privatlivet i alle lejlighedernes rum. Det vil også betyde at disse lejligheder vil være særligt udsat for støj, rystelser, og støv under et forhåbentligt ikke-aktuelt byggeri. Bygningerne i nr. 107 er historiske bygninger, og derfor er udsigten fra - og placeringen af - lejlighederne i nr. 114, særligt charmerende og attraktiv. Dertil bør det nævnes at det ansøgte etagebyggeriet på 107c vil være højere end samtlige andre bygninger på denne side af Vesterbrogade-Kingosgade krydset, og desværre også afvige arkitektonisk. På dette grundlag er det svært at se hvorledes dette byggeri tilgodeser, eller tager hensyn til, andre end ansøger, og derfor virker forslaget i sig selv desværre også usolidarisk og helt ude af trit med den specielle stemning der findes på Vesterbro. Realisering af dette forslag om etagebyggeri på adressen 107c vil, både fra et økonomisk og livskvalitetsmæssigt perspektiv, reducere værdien af størstedelen af lejlighederne i Vesterbrogade nr. 114, og samtidig ødelægge et historisk åndehul på Vesterbro. Mvh. Annasofie Lund Wædeled & Simon Erlendsson