Høringssvar vedrørende Vesterbrogade 107c

Jeg skal hermed tilslutte mig min kollega Julius Nielsens nedenstående bemærkninger i det jeg ogå vil tillægge at området i dag huser en lang række kunstneriske aktiviteter hvis overlevelse i et historisk bymiljø vil være truet af nærværende byfornyelsesforslag. Hans Christian Rørdam, arkitekt maa Bygninger indeholder historier og de indeholder er erindringer. Disse minder er blevet opmagasineret gennem hele bygningens levetid, af de mennesker, der hver dag passerer bygningen, bruger den eller tænker på den. Historie og erindring er væsentlige begreber i vores forestillinger om os selv og vores omverden. Som mennesker må vi hele tiden forsøge at danne forbindelser mellem en tolkning af fortiden, en forståelse af nutiden og en forventning om fremtiden, når vi skal navigere i vores hverdag. De berørte bygninger, der nu er nedrivningstruede, synes måske ikke at være rentable i et snævert økonomisk øjemed, men det er vigtigt at påpege, at bygningerne ikke har mistet de erindringer Københavns befolkning har knyttet til dem. Den kollektive erindring og de minder vi er fælles om, er essentielle identitetsskabende faktorer i vores samfund, som giver os en følelse af kontinuitet. Uden en forståelse og nysgerrighed for hvordan vores verden er blevet som den er, smuldrer det fundament som vi udvikler vores samfund på gradvist men sikkert. København må, ligesom alle andre byer, udvikles og fornyes for at kunne bestå. Derfor er det vigtigt, at tilføjelser til eller erstatninger af den eksisterende bygningsmasse, som i dette tilfælde rummer et potent bymæssigt narrativ, er af en helt særlig kvalitet, der formår at berige det sted, der er berørt, på flere planer (fysisk, historisk etc). Dette synes absolut ikke at være tilfældet med det foreslåede projekt. Facadeopstalten mod gadeplanet belyser fint problematikken. Der foreslåes en referenceløs bygning, som nægter at underlægge sig områdets karateristiske og særlige bygningsdetalajer, facadernes ekspressive tyngde og den eksisterende materialepalette. Få steder, ved gesimser, flugter bygningen med nabobygningernes gesimser; en minimal gestus som ikke opvejer, det tab for byen, som projeketet i virkeligheden kan betegnes som. Arkitekturen fremstår tilfældig, viljeløs og udueligt proportioneret, uden relation til områdets menneskelige skala. Hertil kommer, at den nye bygning vil sætte en prop i gaden og blokere for det ellers fine lysgivende mellemrum, den eksisterende bygning giver til Vesterbrogade. Fremfor at nikke ydmygt og ærbødigt til områdets eksiterende bygninger, bruser dette nye forslag frem med bedrevidendehed og dumhed. Projektet tilgodeser meget få mennesker på bekostning af rigtig mange borgere i København, og jeg synes bestemt man bør genoverveje, hvad den egentlige kvalitet ved projektet er, hvis den overhovedet findes. Omtanke og, i denne sag, bevaring er en investering i København. Julius Nielsen arkitekt MAA