Høringssvar vedrørende Amerikavej

Oprettet: 15. januar 2016
Svarnummer:
3

Indsendt af

Thomas Bundgaard Larsen

Postnr.

1756

By

København V

Høringssvar

I henhold til byggeriet har vi vores bekymringer, som omfatter: • Lysindfald, samt skygge • Faldende ejendomsværdi • Trafikstøj, samt trafikpresset • Byggeperioden • Manglende p-pladser I et byggeri den højde og med tagterrasse, vil det alt andet lige for os på de nederste etager, fratage en stor del af lysindfaldet og mørklægger lejlighederne. Da gaden i forvejen er meget smal, vil det føles meget indeklemt og trangt, samt vil brugen af altanerne foregå i skygge og generet af det nye byggeri. Derudover går det kraftigt ud over gensalgsværdien ved et evt. salg af andelen. Værdien af de nederste lejligheder vil falde markant og kan ende med et tab ved salg af andelslejligheden. Der er i forvejen meget trafik på den lille vej af lastbiler. Derudover kører der busser om morgenen og eftermiddagen, samt væsentlig trafik til og fra moskeen, hvilket samtidig udleder en del trafikstøj og kaos. Det vil blive en stor belastning for den i forvejen manglende plads til parkering og gennemgang af trafik i dagens spidspunkter. Der vil samtidig være yderligere pres på i byggeperioden, hvilket formodes at være over en længere periode, hvor det vil være til stor gene for ejendommens beboere, samt brugere af div. daginstitutioner i området.