Høringssvar vedrørende Vesterbrogade 107c

Oprettet: 15. januar 2016
Svarnummer:
112

Indsendt af

Henning Bakke Jensen

Virksomhed / organisation

Borger, og beboer på Vesterbrogade

Postnr.

1620

By

København V

Høringssvar

Kære Center for Byggeri Her, kommentar til projekt til ejendommen Vesterbrogade 107C. Den lave bygning med port og adgang til musik studierne i baggården, og passagen til Enghavevej, har som det sidste - lidt på samme måde som Gjæstgiveriet ved Sorte Hest - været som en slags vartegn, og reminder om at Vesterbro har en historie og en egen skala. Bygningen er tydeligt misligeholdt, sikkert med overlæg, og vil muligvis være umådelig dyr at renovere. Envidere har bygningen med sin nuværende fremtoning, og givetvis talrige tilpasninger i årenes løb, måske ikke en bevaringsværdi som ligefrem kalder på fredning, MEN det projekt som er vist i præsentationsmaterialet til erstatning af 107C forekommer mig, i facade og udtryk, fantasiforladt, anonymt og i dagens standard for prisbilligt elementbyggeri. Det tilfører ikke attraktion og bymiljø. Jeg vil opfordre Center for Byggeri til at varetage et højere arkitektonisk og stedspecifikt ambitionsniveau når der udarbejdes rammer for infill byggeri på Vesterbrogade, som er en af bydelens markante og landskendte gader. Adressen Vesterbrogade 107C fortjener en bygningsmæssig efterfølger som forholder sig til genus loci, og beriger Vesterbro med en ny tilføjelse til historien, når nu den eksisterende bygning tillades erstattet.