Høringssvar vedrørende Vesterbrogade 107c

Oprettet: 15. januar 2016
Svarnummer:
108

Indsendt af

Max Fage-Pedersen

Postnr.

1620

By

København V

Høringssvar

Det fantastiske ved Vesterbro som bydel er netop at der stadig eksisterer gamle bygninger som den på Vesterbrogade nr. 107 C. Den er historisk bevaringsværdig, og bør absolut restaureres og bruges til almene formål. Hvis det sidste ikke er muligt, er det helt sikkert muligt at leje bygningen ud til erhverv. Det vigtigste er at den får lov til at bestå. Vi har brug for synlige tegn på vores lokalhistorie, og gårdmiljøet i og omkring Vesterbrogade 107 er helt unikt. Det må ikke forsvinde. Jeg stemmer imod. Lad os fortsætte den gode danske tradition med at bevare de gamle bygninger frem for at rive dem ned, som de fx har gjort i Sverige (hvilket de i øvrigt også fortryder og begræder). Der er så meget man kan bruge den gamle bygning til, og den er et fantastisk levende stykke historie, i en bydel der faktisk spiller en stor rolle for mange mennesker, ikke kun dem der bor i området. Der kommer adskille turister til Vesterbro, og de mange restauranter og nærliggende teatre tiltrækker mange gæster fra andre bydele af København. Giv de tilrejsende endnu en perle de kan besøge når de er på Vesterbro. Lad bygningen Vesterbrogade 107 C bestå!