Høringssvar vedrørende Flæsketorvet – Betalingsparkering

Oprettet: 15. december 2015
Svarnummer:
124

Indsendt af

Dennis Durmus Nielsen

Postnr.

2900

By

Hellerup

Høringssvar

Flæsketorvet - Betalingsparkering Med over 20 års arbejdsgang i Kødbyen har jeg med egne øjne kunne følge med i den udvikling Kødbyen har været igennem og hvilken udvikling. Fra at være et lukket erhvervsområde er Kødbyen i dag et helt unikt og utroligt attraktivt område der binder forskellige mennesker og kulture sammen. Netop pga. den forskellighed der er i sammensætningen af lejere med både de traditionelle gamle Kødby erhverv, nye lækre restauranter, kontorer, crossfit center, gallerier og et pulsende natteliv. Derfor er det dybt frustrerende at man i Københavns Kommune nu har truffet beslutning om at etablere betalingsparkering og dermed giver biler med beboerlicenser adgang til parkering i Kødbyen. Et så unikt område og sammensætning som Kødbyen, har brug for løsninger der tilgodeser den måde Kødbyen bruges og fungerer på og som er vidt forskellig alt efter hvornår på døgnet man benytter området. Kødbyen har derfor brug for sine parkeringspladser til de kunder der handler herinde, til de kunder der spiser herinde, til de kunder der skal til møde herinde, til de forskellige arrangementer og markeder der afholdes herinde og til de erhvervsdrivende der har gulplade køretøjer som ikke må benyttes privat og derfor ikke kan tages med hjem. Af samme årsag er en beslutning om at etablere betalingsparkering og de tanker herom i direkte konflikt med de behov Kødbyen har i dag. Beslutningen er desværre truffet og skaden må begrænses og derfor må følgende løsning etableres: Tidsbegrænset gratis parkering i dagtimerne alle dage og gratis parkering i aften og nattetimerne. Eventuelt med en, i dagtimerne, tidsbegrænsning på 1 time alle dage for at sikre et bedre flow på parkeringspladserne. En sådan løsning vil tilgodese alle parter og sikre at Kødbyen ikke bliver kvalt i langtidsparkeret biler. Kødbyen gennem flere år oplevet at parkeringspladser bliver inddraget/forsvinder og det må stoppe nu. Jeg må opfordre Københavns Kommune til at implementere denne løsning og herefter få skabt ro omkring Kødbyen. Det er simpelthen uacceptabelt at der bliver ved med at være så stor usikkerhed forbundet med at drive forretning i Kødbyen, hvilket jo også hæmmer Kødbyens udvikling.