Høringssvar vedrørende Flæsketorvet – Betalingsparkering

Oprettet: 15. december 2015
Svarnummer:
120

Indsendt af

Tante T

Postnr.

1655

By

København V

Høringssvar

Vesterbro har længe været inde i en forrygende udvikling. Og nu er Kødbyen endelig kommet med og fungerer med sit fantastiske liv som en sand generator for ikke bare Vesterbro, men hele byen og tilmed med stor opmærksomhed fra også turister og udenlandske medier. Vi driver virksomhed både i Kødbyen og i Viktoriagade på Vesterbro, som er samme parkeringsområde. Det er således tydeligt for os, hvordan der hver eneste dag er rovdrift på parkeringspladserne i Kødbyen samtidig med, at der er masser af ledige parkeringspladser i resten af parkeringsområdet. Såfremt TMF vælger at indstille en Parkeringsløsning med mulighed for langtidsparkering for Beboere i Kødbyen, så vil man på komplet unødvendig vis skade Kødbyens liv og aktivitet uden på nogen som helst måde at få noget istedet. Tidsbegrænset parkering i dagtimer og fri parkering sidst eftermiddag, aften og nat vil løse både beboernes adgang til at komme af med bilen, når øvrige pladser er taget og bevare livet i Kødbyen og alle de positive effekter, som det har på hele byen.