Høringssvar vedrørende Flæsketorvet – Betalingsparkering

Oprettet: 14. december 2015
Svarnummer:
93

Indsendt af

bagge algreen-ussing

Virksomhed / organisation

Kødbyens Fiskebar

Postnr.

1711

By

Kbh

Høringssvar

På Kødbyens Fiskebar er vi meget forundrede over at man vil tillade beboerparkering, i et område der er der er efter kommunens egen mening skal være et område med både fødevareindustri og kreative virksomheder. Dels har de fødevare-virksomhederne brug for parkering og læssezoner og INCO brug for kundeparkering og dels har de kreative virksomheder brug for at folk kan komme til og fra deres virksomheder i bil, uanset om det er et kontorhotel eller en restaurant. Beboerparkering modarbejder alt dette, da det ofte medfører langtidparkedere biler, der kun bruges hver anden weekend når familien skal i sommerhus. Dvs at vi får en forholdsvis stor statisk parkeret bilmasse, der i den grad hæmmer flexibiliteten i Kødbyen. Dertil har vi et velfungerende aften og natteliv i Kødbyen, der ikke er helt kompatibelt med parkerede privat biler. Det vil med tiden føre til restriktioner for de næringsdrivende, så bilerne kan holde i fred, og dermed afvikler man det rekreative urbane frirum med private aktører man lige har fået skabt i nogen rammer hvor det ellers ikke generer nogen andre. Det er synd for Kødbyen, København og alle de turister der efterhånden kommer for at se fænomenet "Kødbyen". Det er samtidig en økonomisk bummert. Med beboerparkering stopper man udviklingen i Kødbyen, og går dermed glip af international opmærksomhed, der helt kontant kan måles i kroner og ører. Man skaber til gengæld mere trængsel i byen ved at lave flere parkeringspladser. Hvem har brug for det? Mvh Bagge Algreen-Ussing