Høringssvar vedrørende Flæsketorvet – Betalingsparkering

Oprettet: 8. december 2015
Svarnummer:
38

Indsendt af

Therese Ketager

Virksomhed / organisation

Connectors

Postnr.

2800

By

Kgs. Lyngby

Høringssvar

Det er altafgørende, at der er mulighed for parkering til de handlende i kødbyen - om så man indskrænker tidsbegrænsningen til 1 time. Når man handler i Inco, køber man stort ind til restauranter, selskaber, kantiner og arrangementer i øvrigt. Man har brug for at kunne læsse sine varer af tæt på. Der er mange små erhvervsdrivende, der selv henter deres varer for at spare store fragtomkostninger. Det er i forvejen svært at finde parkering i kødbyen - der er rift om pladserne allerede fra morgenstunden. Hvis p-pladserne bliver inddraget til privat parkering kvæler I langsomt de erhvervsdrivende og tvinger dem måske til at flytte eller lukke. Man kunne forsøge med en løsning ved at lave "beboerparkering" uden for Inco's åbningstid - hvor man også må formode, at det er på det tidspunkt (efter arbejde), de private har brug for pladserne. Hvis man lukker ned for muligheden for at hente sine varer selv betyder det flere lastbiler i byen, hvor der i forvejen er konstant trafikkaos og vedvarende vejarbejde.