Oprettet: 2. december 2015
Svarnummer:
2

Indsendt af

Tina Droob

Postnr.

1355

By

København K

Høringssvar

Københavns Borgerrepræsentation's forslag om at samle fire allerede eksisterende museer under samme tag er en god idé - idet alle 4 museer emne mæssigt passer fint sammen, og det ville være endnu mere innovativt af Københavns Borgerrepræsentation, at finde et helt ny placering end ved Botanisk Have. En placering hvor der rent faktisk er plads og hvor det ikke skal mases ind i et område der pladsmæssigt er for småt allerede inden man påbegynder et stort og dyrt byggeri. Iht. planforslaget er det nødvendigt, at have ikke mindre end TO nedgravede etager i området mellem Sølvtorvskomplekset og Palmehuset og at man har valgt denne løsning, for at påvirke Botanisk Have og områdets bevaringsværdige og fredede bygninger MINDST muligt. Dvs. at grundvandet igen, som tilfældet var med Jeudans kæmpe monstrum, bygget inden for de sidste år i Gammeltoftsgade, skal sænkes betragteligt og at alle bygninger inden for en betragtelig radius er i fare for at få sætningsrevner blot for at nævne en af de mere alvorlige gener det vil påføre nær-området. Derudover - ja man tør næsten ikke nævne ordet - parkeringspladser - Københavns Kommune sælger i forvejen flere parkerings licenser end der er pladser til rådighed og vi har en daglig kamp om finde en plads når vi returnerer efter at have været på job, et museum vil påføre yderligere udfordringer med at kunne få plads nogenlunde tæt på ens eget hjem. Det må absolut være muligt at finde en mere eget grund til et byggeri af en så anseelig størrelse, Amager Fælled er et godt bud.