Oprettet: 24. november 2015
Svarnummer:
13

Indsendt af

Maja Rudloff

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Den eksisterende lokalplan bør bibeholdes! Der bør bygges et p-hus, der kan huse bilerne til den massive og tætte boligbebyggelse, som er i gang, og der mangler i dén grad småbutikker og servicehverv som kan skabe bymiljø og liv på Teglholmen. I de næsten 10 år vores ejerforening har ligget på Teglholmsgade har vi igen og igen påpeget over for politikere og kommunen at trafikforholdene bliver mere og mere kaotiske som p-mulighederne svinder ind og boligmassen øges. Bare fordi man på papiret ændrer en parkeringsnorm fra 1:100 til 1:200 betyder det ikke at børnefamilier mv. undlader at købe eller holde bil. Det betyder blot dårligere leve- og boforhold for alle. At ændre en lokalplan for at en bygherre kan opnå øget økonomisk gevinst ved at få lov at bygge endnu flere boliger uden tilhørende parkeringsmuligheder (for både biler og cykler) frem for at bygge et p-hus og serviceerhverv som der i dén grad er mangel på, virker tåbeligt og hovedløst. Hvem planlægger kommunen egentlig for? Bygherrer som kan være ligeglade med boligforholdene på Teglholmen, så snart de har bygget færdig? Eller for borgerne, som bor i byen? Det virker i hvert fald ikke, som om der lyttes særlig meget til de sidste. Vær nu lidt visionære og lyt til borgernes behov og ønsker.