Høringssvar vedrørende Ny beboelsesejendom på Rådmandsgade 32

Oprettet: 11. november 2015
Svarnummer:
20

Indsendt af

Nadim Carlsen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Jeg vil på det kraftigste protestere imod opførelsen af en 7 etagers beboelsesejendom på Rådmandsgade 32. Et sådant byggeri vil skæmme kvarterets autenticitet og charme, idet det på ingen måde vil matche arkitekturen og den herskende æstetik i gadebilledet i og omkring Rådmandsgade, hvor normen er ejendomme bestående af 4-5 etager. Jeg er selv nabo til Rådmandsgade 32, og jeg er ikke tvivl om, at et 7 etagers byggeri vil være til stor gene for alle beboerne i området på grund af en kraftig reducering af dagslys i folks lejligheder kombineret med en mærkbar blokering af en ellers fantastisk udsigt over områdets hustage.