Høringssvar vedrørende Ny beboelsesejendom på Rådmandsgade 32

Oprettet: 11. november 2015
Svarnummer:
14

Indsendt af

Helle Solvang

Virksomhed / organisation

Journalist i DR - beboer i Rådmandsgade - nabo til nr. 32

Postnr.

2200

By

København

Høringssvar

Til Københavns Kommune 11/11 2015 Vedr. Høring om byggeprojekt i rådmandsgade nr. 32 Som beboere og brugere af institutioner og virksomheder i Rådmandsgade byder vi udvikling af bydelen velkommen, særligt nye beboere i gaden. Imidlertid har vi spørgsmål og pointer, som vi mener, at Københavns Kommune bør tage alvorligt og informere om og inddrage os beboere i. Mange af os er lejere og hvis I kun henvender jer til matriklens umiddelbare ejere (som for fleres vedkommende slet ikke bor her), så overser I en række af byens engagerede borgere, muligheder og ressourcer. I overser, hvilket LIV, der skal udfolde sig i gaden og hvilken livskvalitet, der sættes pris på her. Spørgsmål, som vi ønsker dialog om: - Hvordan ser kommunen på dette byggeri i forhold til udviklingen af kvarteret som helhed? - Hvordan kan det årelange arbejde som frivillige fra hele landet og beboere i gaden har lavet for at bevare de gamle skattede baggårdsforløb og by-huse, som er historisk unikke, få et løft i takt med at vi udvikler gaden med flere beboere? - Hvordan kan vi undgå at det nye byggeri dominerer de øvrige lave bygninger? Hvordan kan vi få en beboelsesejendom uden at gøre skade på det unikke lave byggeri, vi har i gaden? Her gælder det især bekymringen om, at de gamle bygnings-forløb i RMG 34 lider skade ved udgravning og boring mv. Vi vil se frem til at få en dialog om dette og til at blive inddraget i det, der kunne blive et mønstereksempel for udviklingen på ydre Nørrebro – ikke mindst fordi, der er mange beboere, som er meget optaget af, hvilket sammenhold og hvilken æstetik, der præger livet i deres bydel, og fordi der er lavet et stor stykke arbejde for at kortlægge bla. det historiske liv i gaden og bygningernes historie. I april var en tilsvarende plan om nr. 36 i høring, men trods indsigelser fra RMG 30, 32, og 34 er byggeriet blevet vedtaget. Det undrer os, at Københavns Kommune på den ene side taler om en ny omsiggribende strategi om borgerinddragelse og samskabelse og på den anden side tillader by-udvikling, som viser den ringeste grad af borgerinddragelse. Hvordan hænger det sammen? Som vi ser det er alle demokratiske spilleregler sat ud af spil og borgeres kamp for gadens unik-hed i gennem de sidste 7 år blevet ignoreret. Når ikke engang vores lokale politiske organ Nørrebro Lokalråd er blevet inddraget virker hele proceduren bekymrende. Vi foreslår til at der bliver lavet en ny hørings-proces, hvor alle parter sætter sig sammen og samskaber området. For vi er ikke imod udvikling. Vi kæmper faktisk for det. Men vi ønsker en udvikling, der er til glæde for beboere og som har øje for områdets særkende. Vi tror på, at det med tiden kan skabe et helt særligt miljø med café, kunstnerboliger, øvelokaler, værksteder mv., som kan skabe vækst på andre måder, end ved alene at leje boliger ud. Med flere 7 etagers ensartede ejendomme vil den mulighed ikke længere være tilstede. På vegne af de nærmeste beboerne og naboer i Rådmandsgade Helle Solvang – journalist i DR P1. Bosat i Rådmandsgade nr. 30, 1. sal. 2200 Kbh N. - Tlf. 28546912 Mail: sov@dr.dk