Høringssvar vedrørende Faste Batteri III - lokalplan nr. 527

Oprettet: 29. oktober 2015
Svarnummer:
19

Indsendt af

Heidi Jensen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

ang. punkt a: Jeg kan ikke henvise til en præcis del af lokalplanen. Denne er ganske enkelt så lang og udformet i et sprog og en detaljegrad, der gør at jeg som hverken arkitekt- eller håndværkeruddannet har orket at bruge dagevis på at læse og forstå hele planen Som borger i området ønsker jeg alligevel at gøre min indflydelse gældende. Derfor disse generelle bemærkninger: Helst havde jeg set at området blev bevaret som nu med et par institutioner og derudover udelukkende grønt område. Der er i forvejen voldsomt meget bebyggelse i området og store dele af Amagers tidligere grønne områder er nu også bebygget de senere år. Den megen nye bebyggelse (bl.a. Ørestaden) og den deraf følgende forøgede trafik har ført til til at det efterhånden er et mindre mareridt at komme igennem byen uanset om man cykler, kører eller benytter offentlig transport. Så når det nu formenlig skal være at området bebygges, glæder det mig da at der er tale om et mindre og et meget grønt område. De to meget høje bygninger vil anser jeg for at være ALT for høje. De vil - trods beplanting - virke meget voldsomme i forhold til øvrig bebyggelse. I forvejen er store dele af København efterhånden skæmmet af mange høje bygninger. Københavns gamle smukke profil med tårne og spir er en saga blot. Det er synd. "Parken" indeholdende fortidsmindet Faste Batteri virker meget lille og kedelig. De "grønne Byrum inden i selve byggeriet vil jo fortrinsvis blive brugt af de, der bor der - og "parken" er derfor et rekreationsområde for alle i området - og dertil er det alt for småt.