Oprettet: 13. oktober 2015
Svarnummer:
13

Indsendt af

Birte Pedersen

Postnr.

1426

By

København K.

Høringssvar

Mit navn er Birte Pedersen. Jeg har før appelleret til at der ikke bygges på Applebys Plads. For nogle dage siden havde TV2 Lorry meget flot og langt indlæg om Nordhavnen og om alle de mange indbygger der vil blive plads til i det område som bl.a. bliver kaldt Århusgade kvarteret. I den forbindelse var Cramer Mikkelsen også på skærmen. Det jeg vil hen til er det paradoksale i at Københavns Kommune, med Frank Jensen i spidsen, påberåber sig om alle de nye borger der strømmer til København, derfor skal der bygges på alt den ledige plads der overhoved findes i København. Så er det lige jeg ikke forstår at, når man fylder op i bl.a. Nordhavn, som jo vil give plads til rigtig mange nye borger, hvorfor skal der så absolut bygges midt i det grønne anlæg på Applebys Plads på Christianshavn. I efterkrigsårene sanerede man så godt som alle baghusene på Christianshavn væk, derved har vi nu nogle super grønne oaser i alle baggårdene som også inkludere Applebys Plads. Ved indvielsen, i sin tid, af Applebys Plads udtalte Cramer Mikkelsen, som jo var overborgmester på det tidspunkt, at det var en gave til byen som han var meget stolt af, blot glemte han at lave en lokalplan der svarede til hans stolthed. Så er det jeg gerne vil gøre opmærksom på, en historie fra det virkelige liv. Kapitalfonden Core købte lejernes ejendom, fordi de fandt ud af at lokalplanen gav mulighed for yderligere bygning af dyre ejerlejligheder, lige midt i det grønne område, d.v.s. så er vi tilbage til før efterkrigsårene med baggårde til følge. Da Teknik-og miljøudvalget i Københavns Kommune havde sagen på dagsordnen besluttede de at der ikke skulle bygges yderligere, derfor var opgaven til Teknik-og miljøforvaltningen at der ikke skulle bygges yderligere. Så lavede Core en lokumsaftale med Teknik-og Miljøforvaltningen som indebar at nu kunne der pludselig godt bygges på Applebys Plads. Det er den største svinestreg i mands minde der er overgået lejrene på Applebys Plads, som har kæmpet og kæmpet mod denne overmagt som jo en kapitalfond er!! Dette er historien om Applebys Plads i den meget meget korte version, men som ikke desto mindre er sandt. Der er ugler i mosen, tro mig!!!