Høringssvar vedrørende Justering af klynger og netværk

Oprettet: 9. oktober 2015
Svarnummer:
198

Indsendt af

Christel L. Voss

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

NEJ til nye klynger, behold NB8 som den er! Vi er bekymrede for vores datters dejlige trygge sted. Vi er netop blevet indkørt (meget langsomt over 3 måneder) i vuggestuen; Mosters hus. Dette har kun været muligt, fordi Mosters Hus har så fantastiske pædagoger og ledelse. Vi har netop valgt Mosters Hus, fordi det KUN er vuggestue - der er ro og tid. Og der er tryghed og nærvær. Dette frygter jeg vil blive kompromitteret med en ændring fra toppen af. For selvfølgelig har det konsekvenser - selvom I påstår at det ikke har! – At man forsøger at "redde" nogle timer / omfordele ansatte, er et resultat af bla. 1 styk gennemtrumfet skolereform, uden ordentlig udregning af følgevirkningerne. – Den politiske mangel på fremsynethed, skal ikke betales af vuggestuer, der nu skal trækkes med diverse klubmedarbejdere og andre medarbejdere uden kompetencer for at varetage små børn og støtte deres udvikling, som uddannede pædagoger kun kan. Hvordan kan I forsvare det? Vi vil have uddannede pædagoger! Investering i vores børn, er den eneste rigtige vej frem, kære Kommune. Jeg beder til at klynge NB8 kan forblive som den er: 7Springeren, Mosters Hus, Møllehuset, Kastaniehuset, Forfatterhuset, Kernehuset, Guldsmeden.