Høringssvar vedrørende Justering af klynger og netværk

Oprettet: 8. oktober 2015
Svarnummer:
136

Indsendt af

Michael Lykke

Virksomhed / organisation

Klynge A17

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Børne – og Ungdomsudvalget Høringssvar fra Klynge A17 8. oktober 2015 Forældrebestyrelse i klynge A17 takker for muligheden for at kommentere på høringen vedr. Justeringen af de nye klynger. Klynge A17 består af følgende institutioner: Hundremeterskoven - Integreret institution, vuggestue og børnehave Havkatten - Integreret institution, vuggestue og børnehave F/S Rosa - Integreret institution, vuggestue og børnehave Burlunden - Udflytter børnehave Amager Strand Sejlinstitution - Frit, klub og ungdomsklub Overordnet svar: For det første, mener vi, at det er vigtigt, at man fastholde princippet om, at hver enkelt institution har en formel leder, som kan være til stede i det daglige. For det andet mener vi, at det er vigtigt, at man undgår, at der er personale, som skal arbejde i flere institutioner for at få deres skemaer til at gå op. Supplerende svar: Hvorfor er det vigtigt at bevare princippet om, at der er en daglig leder på hver institution? Overordnet set mener vi, at det er meget vigtigt, at man holder fast i, at der skal være en nærværende leder tilstede i hver enkelt institution. I klynge A17 har vi erfaring med at håndtere institutioner, der i en længere periode har været uden daglig leder, og erfaringerne er dårlige. Institutioner uden en nærværende leder i det daglige er bl.a. præget af: - mange sygedage blandt personalet. - dårlig trivsel hos børnene. - dårlig økonomistyring - forringet pædagogisk kvalitet - Flere konflikter med forældrene Det er vores erfaring, at når der ikke er en daglig og nærværende leder til stede på institutionen, så opstår der hurtigere personalemæssige tvister, fordi der opstår tvivl om, hvem der har det formelle ansvar i forhold til at følge op på, f.eks. planlægning af ferier, økonomistyring, indsatser over for udsatte børn, indberetninger osv. Det er også vores erfaring, at når en institution ikke har tilknyttet en daglig leder, så går det ud over den pædagogiske kvalitet og forældresamarbejdet. Hvem har f.eks. det formelle lederansvar i forbindelse med uheld, ulykker, aggressiv adfærd fra forældre osv.? Til gengæld har vi også den erfaring, at når en institution igen har en daglig leder, som er til stede på institutionen, så påvirker det hele vejen rundt i forhold til færre sygedage, bedre trivsel og et mere konstruktivt forældresamarbejde. Det fører igen til færre sygedage og bedre økonomistyring, fordi der er overskud i hverdagen. Hvorfor er det vigtigt at undgå, at der er personale, der skal arbejde i flere institutioner? Vores erfaring er, at de medarbejdere, som er tilknyttet to institutioner på samme tid er mere stressede og har et højere sygefravær end dem, der er tilknyttet en enkelt institution. Derfor er vi bekymrede for, at en sådan model vil føre til en til markant forringelse af det pædagogiske arbejde af flere grunde: - For det første vil vi få medarbejdere, der hele tiden skal forholde sig til har to sæt kollegaer, to ledere, to kulturer, to sæt regler og to sæt procedurer. Det vil gøre et svært at skabe et tilhørsforhold og dermed også gøre det svært at opbygge den professionalisme, som gerne skulle præge det pædagogiske arbejde. - For det andet vil de medarbejdere ikke kunne opbygge en relation til børnene, fordi de hverken kan være nærværende eller har mulighed for at lære børnene at kende, fordi antallet ganske enkelt er for stort. Det betyder, at børnene vil opleve stor utryghed, fordi de ikke kende de voksne, der er i institutionen særlig godt. - For det tredje vil det påvirke økonomien negativt, da et øget antal sygemeldinger vil føre til et større behov for vikarer. Som igen vil føre til, at der hverken er menneskelige eller økonomiske ressourcer til at lave pædagogisk arbejde af høj kvalitet. Ud fra et logistisk og administrativt perspektiv, fremstå en ordning med ’dele-stillinger’ måske som en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Men i forhold til det praktiske pædagogiske arbejde, vil det forringe kvaliteten markant. Især de børn, der er sårbare eller bare oplever ’almindelige’ livskriser som alvorlig sygdom, skilsmisser eller død i familien, har behov for at have en tæt og tryg relation til de voksne, som de skal være sammen med. Konklusion Tiltag, hvor man lader flere institutioner dele ledelse og medarbejdere, vil forringe det pædagogiske arbejde så markant, at det vil gå ud over børnene. Dermed bryder man løftet om, at omstruktureringen ikke må forringe vilkårene for børnene. Generelt er vi bekymret for, at man i sin iver efter at organisere mere effektivt ødelægger muligheden for at gøre det attraktivt for forældre at have deres børn i de kommunale institutioner. Vi er især bekymrede for, at sammenlægningerne af fritidshjem vil øge presset på børn med særlige behov, f.eks. sensitive børn, diagnose-børn, børn med fysiske handicaps osv. Med venlig hilsen, Forældrebestyrelsen i klynge A17.