Høringssvar vedrørende Justering af klynger og netværk

Oprettet: 8. oktober 2015
Svarnummer:
116

Indsendt af

Trine Sørensen og Jesper Langkjær

Virksomhed / organisation

Krauseren. Personale og bestyrelse

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Vi ønsker, at påpege modsætningsforholdet i høringsforslaget omkring ledelse og økonomi og selvejeområdet. Forvaltningen ønsker større netværk/klynger, bestående af flere og større institutioner. Netværksbestyrelser, samt sikre sig i forhold til økonomisk bæredygtighed og besparelser. Der står i forslaget, at det ikke stiller nye eller ændrede krav til ledelsesformen i klynger/netværk eller enheder, og forslaget ikke påvirker den lokale pædagogiske metode, der anvendes i en enhed. Forslaget vil ændre ledelsesformen, og det pædagogiske arbejde. Når der kommer fælles netværksbestyrelser, med økonomiske beføjelser, har man fælles økonomiske interesser. Så vil man også blande sig i hinandens økonomiske prioriteringer, som så får en betydning for, hvordan man prioriterer det pædagogiske arbejde. Hele præmissen for store klynger/netværk vil underminere det selvejende område. Som jo netop er selvstændige økonomiske og juridiske enheder. Hver med vores specielle kendetegn. Med et nærhedsprincip i ledelse, for os som kollektivt ledet, dette giver et stort ejerskab og ansvar for egen institution. Hvilket giver stabile fagligt dygtige medarbejder, som formår, at skabe en tæt tilknytning til såvel børn som forældre. Denne tryghed er grundpillen for trivsel, inklusion og læring for alle. Vi mener, vi skal bibeholde de selvejende mindre institutioner, som kan sikre mangfoldigheden, være et alternativ med nærhed i ledelse og ledelsesmæssigt ejerskab. Så vi ikke ender med en ensretning af børnelivet i Københavns kommune, ved kun, at kunne tilbyde daginstitutionspladser i kommunens store institutioner/klynger. Vi ønsker ikke, at indgå i det netværk, som forvaltningen har foreslået; IBØnetværk 1. Vi kan i dette netværk ikke se os selv, hvordan vi pædagogfagligt eller ledelsesmæssigt skal udvikle os som institution. Vi ønsker, at gå sammen med de øvrige kollektivt ledede institutioner i FRIE10/Det kollektive Partnerskab. Vi kan ved, at indgå i dette netværk se, en udvikling i vores pædagogiske og ledelsesmæssige kvalitet, ved at trække på hinandens viden, erfaringer, styrker og personale ressourcer. Fra Krauserens personale og bestyrelse.