Høringssvar vedrørende Justering af klynger og netværk

København, oktober 2015 Høringssvar vedr. ændring af klyngestrukturen fra pædagoger og medhjælpere i Børnehuset Tusindfryd Hermed indgiver vi vores kommentarer til høringen omkring justeringer af klynger og netværk. Vores ærinde med denne kommentar er ikke at argumentere imod den nye klyngestruktur, men at påpege hvilke konsekvenser den fortsatte omstrukturering af vores arbejdsplads har for dagligdagen - og for varetagelsen af vores pædagogiske kerneopgave. I 2014 blev vores klynge skabt som sammenlægning af de to klynger NB2 og NB3. Ifølge vores pædagogiske ledelse blev det fra forvaltningens side tilkendegivet, at denne omlægning kom en større og mere generel klyngstrukturreform i forkøbet. Vi medarbejdere fik indtryk af, at vi ved at indgå konstruktivt i denne klyngesammenlægning ville (i hvert fald i en rum tid) undgå nye klyngeændringer. Klyngesammenlægningen forløb langt fra smertefrit. I meget lang tid var der usikkerhed om vores økonomi. Vi fik skiftende tilkendegivelser omkring økonomiske rammer, og vores ledelse kunne i lang tid ikke få et regnskab at se. Det betød at vi ikke kunne indkøbe tilstrækkelige pædagogiske materialer og ikke havde tilstrækkelig med vikardækning i lange perioder. Samtidig måtte vi som personalegruppe afsætte en betragtelig mængde timer til MED-udvalgsmøder og TRIO-udvalg, samt undvære vores pædagogiske leder en del i hverdagen, fordi hun var optaget af at implementere den nye klyngestruktur. Vi har siden 2014 måtte arbejde uden færdigt udarbejdede politikker som fx personalepolitik, sygefraværspolitik, lønpolitik, samt værdigrundlag, alt sammen fordi vi blev kastet ud i en – viser det sig nu – midlertidig løsning: Vi har afsat talløse mandskabstimer på at færdiggøre den lokale klyngesammenlægning af 2014. Det har i sagens natur været pædagogisk omkostningstungt at afsætte disse mandskabstimer i hverdagen. Timerne er taget fra kerneopgaven – og dermed børnene. Derfor er det fra vores perspektiv næsten ubærligt at alle disse bestræbelser nu i et eller andet omfang må skrottes og opstartes på ny. Brugerne, børnene, har betalt med dyrbar voksentid for noget, de aldrig fik. I Københavns Kommunes vision og værdigrundlag kan vi læse, dels at brugeren – dvs forældre og børn – skal mødes med ”respekt, ligeværd, dialog og tillid”, dels at kommunen som arbejdsplads skal ”være en virksomhed, hvor medarbejdernes ansvarlighed, engagement og initiativ værdsættes. Ovenfor står anført ”målet er at give den enkelte medarbejder de bedste muligheder for at vurdere, hvad der er det rigtige at gøre i en konkret situation, og tage ansvar for sit arbejde. Det giver både større arbejdsglæde og det bedste resultat.”. BUF skriver ligeledes om ledelse: ”Vi vil prioritere at være spørgende, lyttende, og give vores medarbejdere feedback og tid til refleksion”. Vi mener at BUF konkret ikke har levet op til sit eget værdigrundlag: vi er blevet ført rundt i manegen med bind for øjnene, og vores engagement og initiativ er blevet spildt. Vi er ikke blevet mødt med respekt, dialog og tillid, men med uigennemsigtige og – set fra vores perspektiv – uigennemtænkte omstruktureringer ovenfra. Vi kan være i tvivl om vores formelle rettigheder i forhold til ledelsesvisionerne og efterfølgende dispositioner i forvaltningen, men ikke om at vi fremadrettet fortjener en bedre behandling fra vores arbejdsgiver – en forvaltningspraksis der i beslutningsprocesser simpelthen overholder egne etiske kodeks: Vi ønsker os fremadrettet en klarere beslutningsproces og en mere aktiv medinddragelse: Vi er ikke blevet spurgt, hørt, taget på samråd, mødt med tillid - og hvad det alt sammen hedder i Københavns Kommunes Vision. Vi har tværtimod arbejdet på et futilt projekt, der har kostet ansatte, børn og forældre. Det mener vi oprigtigt at vi kunne have været sparet for, hvis vores arbejdsgiver havde arbejdet ud fra sine egne visioner om åbenhed, og om at give medarbejderne de bedste muligheder for at vurdere hvad der er det rigtige at gøre i en konkret situation. Den manglende medarbejderindragelse i processen, samt den lokale historik vi i klyngen specifikt har med os, får konsekvenser som vi nu – som faggruppe - må bruge ekstra ressourcer på at håndtere: ejerskab-tagning og ansvarlighed i forhold til forandringsprocesserne er alfa og omega i forhold til en vellykket implementering. Men historien viser os, at nye omstruktureringer formentligt venter om hjørnet. Samtidigt har vi opsamlet vigtig erfaring omkring klyngestruktursammenlægninger, der kunne have været inddraget i planlægningen af den nye reformproces. Men ingen har spurgt os. Det er vores opgave nu at motivere os selv til at indgå konstruktivt og involveret i klyngesammenlægningen. Denne ekstra belastning er vi uforskyldt havnet i, og vi må selv bære den. Vi ønsker at vores arbejdsgiver fremadrettet giver os ro og mere inddragelse, så vi får tid og rammer til at udføre vores egentlige arbejde: den pædagogiske kerneopgave. Vi ønsker fremadrettet at både kommune og BUF følger de ledelsespolitikker de fremlægger. Det har vi fortjent. Venlig hilsen: De ansatte i Børnehuset Tusindfryd, Lundtoftegade 23